Otte måder hvorpå Modern Warfare raffinerer og genopfinder Call of Duty

 
 

1. Den mest livagtigere grafik nogensinde i Call of Duty

Detaljerede omgivelser

Avanceret fotogrammetri (det at scanne virkelige ting og steder) giver fantastisk detaljerede omgivelser og vækker virkelig spillet til live.

Et livagtigt persongalleri

Karaktererne er mere livagtige end nogensinde før takket være PBR-teknologi, der præcist gengiver, hvordan lys falder på en overflade.

Mere action på skærmen

Med Modern Warfares avancerede algoritme får du fem gange så mange geometriske gengivelser som i tidligere spil. Du kan med andre ord se mere og flere detaljer på skærmen.

Ekstraordinært lys

Ny volumetrisk belysning og spektral gengivelsesteknologi giver utrolige visuelle effekter, bl.a. termisk varmestråling, tåge, støvpartikler og realistisk simulation af natsyn.

Gribende lydkulisse

Takket være ny audioteknologi – f.eks. digital signalbehandling – og hobevis af feltoptagelser ser Modern Warfare ikke bare fantastisk ud, det lyder også bragende godt.

 
 

2. Forbedret action-gameplay

Raffineret skydemekanik

Udvikleren Infinity Ward har arbejdet hårdt på at få våbnene i Modern Warefare til at føles realistiske – og samtidig være sjove at bruge. Nu kan du f.eks. lade dit våben, mens du sigter, så du altid har fokus på kampen foran dig.

Ny spilmekanik

En af Modern Warfares nye mekanikker er "våbenstøtte", så du kan læne dit våben mod en overflade – hvis du f.eks. skal dække et rum – og minimere rekylen.

Realistisk fysik

Våbnene i Modern Warfare føles mere realistiske end nogensinde før og giver en livagtig fornemmelse af vægt, når du bevæger dig rundt på banerne. De fleste af våbnene har endda det samme rekylmønster som i virkeligheden.

Omfattende tilpasning

I Modern Warfare kan du tilpasse dine våben mere end i noget andet Call of Duty-spil, og hvert våben byder på op til 60 forskellige stykker tilbehør, afhængig af våbentype.

  • Sådan ændrer du loadout i Modern Warfare

    1. Først skal du vælge dit primære og sekundære våben.
    2. Dernæst skal du finjustere våbnene hos den nye Gunsmith. Du kan bruge fem stykker tilbehør (der låses op) ad gangen, og hvert tilbehør har betydning for våbnets ydeevne.
    3. Du kan tilpasse mundingen, sigtet, grebet, kolben, forskæftet, løbet og meget mere. Du vælger selv det tilbehør, der passer til din stil.
    4. Vælg yderligere tre Perks, én fra hver af tre kategorier. Det kan f.eks. være mere fart, når du bevæger dig på hug, eller mulighed for at have to primære våben.
    5. Vælg et stykke Lethal Equipment – det kan være molotovcocktails eller miner.
    6. Vælg et stykke Tactical Equipment. Det er strategiske genstande, der forvirrer eller distraherer fjenden – f.eks. en chok- eller røggranat.
    7. Som noget nyt i Modern Warfare kommer Field Upgrades. De kan konfigureres i våbenmenuen og er genopladeligt udstyr, der giver særlige fordele på slagmarken – f.eks. en spiondrone, feltdækning og signalblus til taktiske angreb. Vælg med omtanke!
 
 

3. Større baner, flere spillere

De klassiske og populære spiltyper er tilbage, men Modern Warfare bringer også fornyelse til multiplayer med et miks af små og store baner, der passer til forskellige antal spillere. Her er nogle af de nye spiltyper:

Gunfight

En ny spiltype for to mod to spillere på små baner. Alle Operators får det samme tilfældigt valgte udstyr i hurtige og intense kampe.

Cyber Attack

Denne spiltype foregår på mellemstore taktiske baner, hvor to hold skal finde en EMP-enhed og aktivere den i modstandernes datacenter.

Ground War

I Modern Warfares mest hektiske spiltype indtages spillets største baner af to hold med 32 spillere på hver. Det er klassisk Call of Duty – men meget større!

  • Hvor mange forskellige multiplayer-spiltyper er der i Modern Warfare?

    Det korte svar: Mange! Men for at holde multiplayer frisk og udfordrende roterer spiltyperne og opdateres fra tid til anden. Forneden kan du se noget af variationen – dog ikke det hele, for der kommer mange nye spiltyper og overraskelser. Men mon ikke det er nok til at vække din nysgerrighed?
     
    • Hardpoint
    • Search & Destroy
    • Capture the Flag
    • Infection
    • Kill Confirmed
    • Gun Game
    • Musical Chairs
    • War
    • Headquarters
    • Domination
    • Team Deathmatch

    Hvis du vil vide mere om spiltyper og rotation kan du besøge Activisions blog.

  • Hvad er Operators i Modern Warfare?

    Operators i Modern Warfare er dine avatarer på slagmarken. Der er 20 at vælge imellem, og de er fordelt i to fraktioner: Allegiance og Coalition. Hver har sin egen visuelle stil, baggrundshistorie, dialog og nationalitet.

    I modsætning til de seneste Call of Duty-titler har de ikke gameplay-ændrende evner, så du skal ikke forvente rygraketter eller robotdragter – Modern Warfare holder en realistisk tone. I stedet kan du tilpasse deres udseende, og hver Operator har sin egen unikke drabsbevægelse.

  •  
     

    4. Gameplay er mere strategisk og taktisk

    Den hurtigste finger på aftrækkeren vinder ikke altid i Modern Warfare. Denne gang er der mere fokus på strategi og taktik.

    Nye bevægelser

    Banerne er designet til udforskning og opdagelse, og nu kan du klatre rundt på omgivelserne for at finde nye vinkler mod fjenden. Og den nye Tactical Sprint-funktion giver dig en ny, aggressiv måde at forlade dækning på.

    Mere realistiske baner

    Banerne i Modern Warfare er mindre forudsigelige, mindre symmetriske og mere vertikale end hidtil – med bl.a. flere etagebygninger tættere sammen. Det giver alt sammen en mere realistisk, mere spændende og mere dødbringende slagmark.

    Ny måde at gå gennem døre på

    Du har nu flere muligheder, når du går ind i et rum. Du kan gå ind langsomt i håb om at overraske fjenden (risikabelt!), sprinte ind (så hører fjender i nærheden dig), bruge sprængstof på døren (så hører alle dig) eller åbne døren på klem og kaste en chokgranat ind.

    Kuglepenetration

    Står fjenden og camper? Nu kan du skyde gennem vægge. Jo højere våbenkaliber, desto mere skade på omgivelserne. Bemærk: For at undgå at skyde dine holdkammerater kan du se deres omrids, når de står bag vægge, døre eller lign.

    Nye Night Vision-baner vender det hele på hovedet

    Det større fokus på taktisk gameplay bliver for alvor understreget i de nye Night Vision-baner.

    • Når lyset er slukket, skal du bruge ADS med omtanke – hvis fjenden ser dit lasersigte, bliver du afsløret.
    • Kast en chokgranat, eller tænd for en af de få lyskontakter for at sætte fjendens nattesyn ud af spil og få et øjebliks fordel.
    • Du skal have ørerne med dig for at vinde. Lyt efter trin eller ildkamp, så du bedre kan finde fjenden.
    • Hvis du er særligt modig, kan du slå den nye Realism-spiltype til, der er uden skærmmenu for en endnu mere realistisk (læs: nervepirrende) oplevelse.
     
     

    5. Killstreaks vender tilbage

    Scorestreaks er ude, Killstreaks er inde. Som i klassisk Call of Duty får du vilde hjælpemidler, når du har skudt nok fjender i træk uden selv at dø.

    Udover Loadout og Field Upgrade kan du vælge tre Killstreaks, før slaget begynder. Som sædvanligt kræver de særligt dødbringende Killstreaks flere dræbte fjender i streg.

    Hold øje med nogle gamle favoritter og et par vilde nyheder ...

    • Alle Killstreaks i Call of Duty: Modern Warfare

      Vær opmærksom på, at Killstreaks vil blive ændret efter udgivelse for at holde spillet frisk og uforudsigeligt. Men her er et indtryk af, hvad du kan forvente:

      3 drab

      • Personal Radar

      4 drab

      • Counter UAV
      • UAV
      • Care Package

      5 drab

      • Cluster Strike
      • Cruise Missile
      • Precision Airstrike

      7 drab

      • Wheelson
      • Infantry Assault Vehicle

      8 drab

      • Emergency Air Drop
      • VTOL Jet

      10 drab

      • Chopper Gunner
      • White Phosphorus

      11 drab

      • Support Helo

      12 drab

      • Gunship
      • Advanced UAV

      15 drab

      • Juggernaut

      For at se en detaljeret beskrivelse af Killstreaks og aktuelle belønninger kan du besøge Activisions blog.

     
     

    6. Modern Warfare forener fællesskabet

    • Spil med venner på alle platforme: Modern Warfare understøtter online-multiplayer på tværs af platforme mellem PS4, PC og Xbox One
    • Gratis opdateringer til alle spillere: Der er ikke noget Season Pass i Modern Warfare. Infinity Ward er ikke interesseret i at dele spillerbasen op, så du kan forvente gratis baner og meget andet indhold efter udgivelsen.
    • Flere controller-typer understøttes: Ikke nok med, at tastetur og mus nu understøttes på PS4, du kan også spille i input-specifikke lobbyer.
    • Fremgang over hele linjen: Alt det udstyr, du låser op, vil være tilgængeligt i alle spiltyper.
     
     

    7. Spec Ops er tilbage

    For første gang siden 2008's World at War er der ingen zombier i Modern Warfare. Infinity Ward var bange for, at zombier ikke ville passe sammen med Modern Warfares realistiske, virkelighedstro tone.

    I stedet vender Speciel Ops tilbage, en co-op-spiltype med en række strategiske missioner, der passer til alle spillerniveauer. Hold øje med flere detaljer, når vi nærmer os udgivelsesdatoen.

     
     

    8. Singleplayer-kampagnen er rå, realistisk og gribende

    Den klassiske singleplayer-kampagne i Call of Duty er tilbage med et brag i Modern Warfare. Du kan forvente den mest gribende, realistiske og tankevækkende COD-kampagne nogensinde.

    Kamp over hele kloden

    Kæmp side om side med internationale elitestyrker og oprørsgrupper på ikoniske steder i Europa og Mellemøsten, hvor du skal afværge et kataklysmisk terrorplot, der truer hele verdens magtbalance.

    Et troværdigt persongalleri

    Modern Warfare byder på seriens mest autentiske og nuancerede persongalleri nogensinde – lige fra hovedpersonen Kyle Garrick og CIA-agenten Alex [efternavn fjernet af sikkerhedshensyn] til Tier One-soldater, fjender og civile fanget i krydsilden. Du kan forvente gribende, moralsk komplekse scenarier, der ændrer dit syn på krig i det 21. århundrede. 

    En fotorealistisk verden

    Modern Warfares teknologiske fremskridt gør fortællingen endnu mere autentisk med den mest fotorealistiske krigszone nogensinde i et computerspil. Avancerede visuelle effekter bringer hver eneste scene til live med fantastiske detaljer.

    Varieret gameplay

    Der er flere forskellige typer gameplay, der både byder på brutal nærkamp, lydløs infiltrering og kamp over lange distancer. Men ligesom i multiplayer, er det ikke noget skydetelt. Du skal tænke taktisk, hvis du vil overleve.

    "Vi dykker ned i skidtet, så verden forbliver ren – det er missionen"

     
     

    Køb digitalt

    Fås i PlayStation Store

    Classic Captain Price In Blackout-figuren og en Prestige-token til Black Ops 4 samt et dynamisk PS4-tema, når du forudbestiller hvilken som helst udgave af Call of Duty: Modern Warfare.