8 nye ting, du kan gøre i Nioh 2

Team Ninja er tilbage med en brutal efterfølger til Nioh fra 2017, der har lært fra den tidligere udgivelse for at levere et væld nye funktioner og forbedringer, som er blevet efterspurgt af fans. Se nærmere på det.

 
 

1. Skab din egen karakter

Når du rejser ind i Niohs verden, bliver det ikke som den gråhårede irske sømand William Adams (hovedpersonen fra Nioh fra 2017), men som din egen tilpassede avatar.

Nioh 2 har et avanceret system til at skabe din egen karakter, som lader dig tilpasse alle dele af dit udseende – fra højde, kropsbygning og køn til, hvor krøllet dit pandehår skal være.

Du har mere frihed end nogensinde til at spille den figur, du gerne vil være, uanset om du er en omflakkende snigmorder med ninjutsu-egenskaber eller smadrer dine fjender som et kæmpestort, øksebærende bæst.

Du kan også bestemme udseendet på din dæmoniske Yokai-form – men mere om det senere!

 
 

2. Eksperimentér med nye våben

Alle dine yndlingsvåben fra Nioh, som f.eks. samuraisværdet, kusarigamaen og spyddet, vender tilbage i Nioh 2 med et næsten ubegrænset antal varianter, som du kan plyndre fra faldne fjender, finde rundt omkring i verdenen eller få en smed til at lave.

Udover disse kan du også benytte tre nye våbentyper med hver deres bevægelsesmønstre og spiltyper, der passer til forskellige kampmetoder. 

Switchglaive

Denne gigantiske, transformerende hybrid mellem et spyd og en le er både stabil og kraftfuld. Den er meget alsidig og har en imponerende rækkevidde, når den transformeres til fuld længde – med ødelæggende kraft i le-form og perfekt til hurtige snit, når den er foldet sammen. Med dygtighed kan du endda skifte mellem de to varianter midt i angrebet.

Økser

Økserne kombinerer en række forskellige angreb med hurtige bygeagtige kombinationer, der passer til adrætte kampmetoder. Angreb fra distancen er ideelle til at forstyrre fjender og få dem ud af balance midt i angreb – og påføre dem skade, mens du bevarer afstanden. Hurtige kombinationer er i til gengæld perfekte til at nedslide en modstanders Ki med slash-and-dash-teknikker. 

Odachi

Selv om det blevet tilføjet til Nioh som en del af en tilføjelse, vil dette overdimensionerede samuraisværd være nyt for mange spillere. Et overraskende alsidigt våben, der kombinerer store fejende angreb, heftige stød og endda skræmmende saltomortaler over hovedet. Den høje stilling er ekstra brutal med store nedadgående sving, mens færdighedstræet tilbyder hurtige angreb som Twin Moons og Dawns Light.

Hver våbentype bliver også styrket af et nyt, kæmpestort færdighedstræ, der gør det muligt at finjustere bevægelser for din foretrukne spillestil med optimering af forsvarsteknikker, knusende offensive eller hurtige udholdenhedsdrevne angreb.

 
 

3. Find din indre Yokai

Som antydet ovenfor har din nye hovedperson en udpræget dæmonisk side. Udover de normale fysiske ninjutsu- og Onmyo-angreb kan du også bruge overmenneskelige Yokai-kræfter.

Den første er den altødelæggende Burst Counter: En avanceret forsvarsteknik, der kan ophæve kraften fra et fjendtligt angreb og medføre enorm Ki-skade, hvis du timer det rigtigt.

Derudover kan du også tage evner fra faldne dæmonfjender. Når du besejrer de stærke Yokai, bliver du belønnet med Soul Core – det bankende hjerte i en Yokais essens – hvorfra du kan trække deres egenskaber og bruge dem til dig selv. 

Der er mange Yokai-evner at indsamle i løbet spillet, og du kan skifte mellem dem, du allerede har samlet ved Shrines. Tildel op til to ad gangen (de kan aktiveres ved at holde R2 nede og trykke på firkant- eller trekant-knappen), så brug tid på at finde ud af, hvad der fungerer bedst.

Alle de egenskaber er knyttet til din nye Anima-måler (den lilla bjælke under dit helbred), så brugen af dem er begrænset, men med strategisk snilde kan dine indre dæmoniske kræfter blive en game changer. 

 
 

4. Få hjælp af de døde

I Nioh bliver andre døde spillere efterladt i en Revenant Grave. Disse ildevarslende røde markører kan bruges til at hidkalde den døde krigers ånd – med alle deres panser og våben – til din verden. Hvis du overvinder en revenant, får du genstande fra deres udstyr – og jo sværere de er at besejre, jo bedre er byttet.

I Nioh 2 vises disse Revenant Graves stadig, men suppleres af Benevolent Graves. Hvis du har en Ochoko Cup, kan disse blå markører hidkalde ånderne fra andre faldne krigere – ikke så du kan kæmpe imod dem – men for at hjælpe dig på din rejse.

Disse ledsagere kæmper på din side, indtil de bliver besejret, og hvis du har en særlig genstand kaldet en Righteous Jasper, kan du efterlade Benevolent Graves til andre. 

 
 

5. Forvandl dig til en levende dæmon

I Nioh gjorde Guardian Spirits det muligt for William at bruge et superdrevet åndevåben mod sine fjender. I Nioh 2 synkroniseres disse vogtere med din indre dæmonånd, så du kan udføre et Yokai Shift og antage den fulde form af en dæmon – i en begrænset periode.

Når din Amrita Gauge er fuld (dit Spirit Guardian-symbol begynder at gløde), kan du trykke på trekant- og cirkel-knappen samtidig for at slippe en Yokai Shift løs.

Alle dæmonformer drager fordel af boostet angreb og forsvar, men deres spillestil varierer betydeligt afhængigt af, hvilken Guardian Spirit du er udstyret med. Her er tre eksempler, som du kommer til at støde på tidligt:

Brute

Som navnet antyder, er denne sværvægter i stand til at uddele store øretæver – og tage imod dem. Velegnet til kraftige angreb.

Feral

Feral er mere elegant, hurtigere og ondskabsfuld, og den er afhængig af at sammensætte hurtige kombinationer og samtidig være let på fødderne.

Phantom

Phantom er designet til at udnytte rækkevidde og magi, og den kan kaste dødbringende projektiler fra sikker afstand.

 
 

6. Kæmp mod helt nye fjender

I Nioh 2 har udvikleren Team Ninja udvidet udvalget af fjender markant – især blandt de nådesløse og dødbringende Yokai.

Det bredere og mere varierede udvalg af fjender stiller også større krav til fleksibiliteten i, hvordan du håndterer hvert møde: planlægning og strategi er fortsat afgørende, men balancen mellem dine våben, færdigheder og dine uundværlige Yokai Skills er vigtigere end nogensinde før.

Du kan se hele udvalget af nye fjender i TSG-traileren fra 2019 (til venstre), eller se nedenfor for at få et detaljeret kig på tre af vores foretrukne tilføjelser.

Ippon-Datara

Ippon-Datara er en enøjet, etbenet monstrøsitet, der har den ødelagte form som en sværdsmed. Selv om de er udstyret med store hamre og odachi, er de også i stand til at udføre kraftfulde spark.

Waira

Med en enorm krop, der altid er halvt nedsænket, er der ingen, der kender Wairaens sande form, men man ved, at den har to kløer, der egner sig perfekt til at gennembore intetanende dødelige.

Yamanba

I form af en skrøbelig gammel kvinde bruger Yamanba sit uanselige udseende til at overrumple sine ofre, angribe rejsende fra baghold og gøre dem tavse med sin barberbladsskarpe kniv.

 
 

7. Rejs gennem større og mere mangfoldige niveauer

Når du vover dig gennem Nioh 2's farverige verden, vil du opdage en lang række nye steder at udforske. 

Udviklerne hos Team Ninja har lagt særlig vægt på niveauernes variation – både i layout og hvordan de ser ud. Derfor kan du forvente en lang række niveauer, hvor nogle er flade og labyrintiske, mens andre er meget niveaudelte og afhængige af vertikal bevægelse – trin, stiger, faldlemme og andre typer – for at nå til din destination. 

Baseret på feedback fra det første spil har Team Ninja også brugt en mere levende tilgang til farver i spillet med udgangspunkt i Japans naturlige farvepalet for at give verden flere farver.

 
 

8. Lær noget om japansk historie

Japansk kultur og historie har længe været en central del af spillene, der er blevet udviklet af Team Ninja.

I Nioh blev spillerne transporteret til de konfliktfyldte årtier i den sene Sengoku-periode. Men for at give en bredere kontekst til denne konflikt og periode har Team Ninja valgt at placere handlingen i Nioh 2 i den knapt så hektiske tidligere del af den periode for at kaste lys over nogle af de begivenheder, der fremprovokerede de kommende uroligheder.