Sådan har No Man's Sky udvidet og udviklet sig siden lanceringen

Beyond-opdateringen lancerer i denne måned med fuld understøttelse til PS VR og en udvidet multiplayer-del. Vi benytter lejligheden til at præsentere alle de funktioner, der er kommet til siden spillets oprindelige lancering. Lige netop nu er det perfekte tidspunkt at genoptage Hello Games' episke rumudforskningsspil.

 
 

1. Multiplayer

En af No Man's Skys allermest efterspurgte funktioner, multiplayer, blev til virkelighed med den store "NEXT"-opdatering i 2018. Med Beyond bliver online-multiplayer udvidet yderligere ...

Gå på opdagelse med venner

Dan en gruppe på op til fire spillere, og udforsk universet sammen. Besøg hinandens baser, undersøg dine venners rumskibe og udstyr, handl med værdifulde materialer, eller slå dig sammen med andre for at overvinde universets største udfordringer. 

Besøg Nexus

Beyond-opdateringen præsenterer et fællesområde i Space Anomally, hvor du kan mødes med andre rejsende, sammenligne udstyr, handle og danne udforskningsgrupper. Du sættes sammen med folk fra hele galaksen, så du behøver ikke at bekymre dig om, hvor du er.

Mød andre rejsende

På din rejse gennem universet møder du andre spillere, på opdagelse i de samme områder som dig. Du skal endelig bare hilse på dem. Skab kontakt med humørikoner, eller slå jer sammen midlertidigt. Måske de kan hjælpe dig med at finde nogle sjældne ressourcer, eller måske du redder dem fra nogle pirater!

 
 

2. Bjergtagende grafik

Hvis du ikke har besøgt No Man's Sky siden lanceringen, så er det nemt at forveksle det aktuelle spil med en fortsættelse. 

Tekniske opgraderinger

Prøv motion blur og få mere flydende bevægelser, tesselation giver et mere realistisk terræn, mens tusmørkestråler giver et filmisk udtryk i spillet. Oplev de dynamiske volumetriske skyer, den realistiske gengivelse af skygge og lys og meget mere.

Ultra-HD og HDR

Fuld understøttelse til PS4 Pro blev lanceret i 2017, men med Beyond-udvidelsen kan du nyde yderligere spilfordele eller, hvis du foretrækker, vælge en større visuel nøjagtighed ved at vælge mellem indstillinger for "spil" eller "kvalitet".

Et regenereret univers

Der er foretaget almindelige forbedringer til de algoritmer, der genererer No Man's Skys enorme univers. Bjergene rager højere op, havene er dybere, og der findes et utal af nye blomster- og dyrearter, såvel som planteformer. 

 
 

3. Understøtter PlayStation VR

Beyond-opdateringen giver fuld understøttelse til PlayStation VR, så du nu har mulighed for at opleve hele din galaktiske rejse – alle missioner, spiltyper og funktioner – i VR.

Helt nye interaktioner, hoved- og håndsporing, særlige styringsfunktioner til rumskibet og meget mere er med til at gøre dette til den mest medrivende måde at udforske galaksen på. 

 
 

4. Figurskabelse, tilpasning og humørikoner

No Man's Skys kæmpestore NEXT-opdatering gjorde det muligt at spille i tredjeperson og se sin figur. Dette medbragte naturligvis også nye tilpasningsmuligheder.

Hvem er du?

Hvert eneste rumskib er nu udstyret med en særlig enhed, som giver dig mulighed for at tilpasse dit udseende, herunder din art, størrelse, dine farver og tøj. 

Find det rette udtryk

Der er stor chance for, at du støder ind i en af de mange andre spillere, der springer rundt i galaksen. Nu kan du sende dem et venligt vink, handle med dem eller advare dem om det gigantiske uhyre, der står bag ved dem. 

Udvid din garderobe

Besøg Nada og Polo ombord på en flydende "Space Anomaly" for at deltage i særlige fællesskabsmissioner, hvor du kan tjene Quicksilver, en sjælden valuta. Med denne valuta kan du købe spritnye hjelme og andre kosmetiske produkter.

 
 

5. Historie og missioner

Universets flygtige kerne er endnu ikke opdaget, men der er mange flere historier at opdage undervejs.

Følg den mystiske Atlas' lokkende kald, rejs i hele kosmos og søg efter svar fra denne magtfulde organisme, eller følg i sporene på en radiotransmission fra en fortvivlet rejsende ved navn Artemis, og gør, hvad du kan for at redde dem. 

Der er aktiviteter og missioner i hele solsystemet. På planeternes overflader finder du fragtskibsvrag, satellitter og rumskibe, som du kan bjærge, skjulte templer fra fortiden som du skal udgrave og forladte bygninger, der er klar til at blive plyndret.

Du kan også besøge de lokale rumstationer og få yderligere missioner, hvor du skal levere varer, jage pirater, finde forsvundne personer eller registrere fænomener fra det ydre rum.

Slå dig sammen med andre spillere fra hele No Man's Skys enorme univers, og gennemfør udfordrende fællesskabsmissioner, der giver særlige belønninger, som for eksempel ekstra tilpasningsmuligheder til din figur. 

Derudover kan du også spille sammen med dine venner og gennemføre sidemissioner såvel som historiemissioner.

 
 

6. Baseoprettelse og landbrug

Sammensæt hundredvis af dele, og byg dine egne beboelige baser på planeternes overflader. Du kan bygge baser overalt, og de giver en række fordele.

Teknologiudvikling

Hyr specialister fra hele universet til at bebo dine baser. De hjælper dig med at udvikle nye teknologier; fra våbentilpasninger til landbrugsfaciliteter.

Dyrk sjældne ressourcer

Med det rigtige udstyr kan du dyrke sjældne plantearter i sikkerhed på din hjemmebase, og hvis din produktion er stor nok, kan du sælge overskuddet.

Gå på opdagelse og vend hjem

Byg et teleportpunkt, så du kan vende tilbage til din base, uanset hvor du er i universet, for at aflevere materialer, høste afgrøder og fylde dit lager med forsyninger.

Kraftfuld teknologi

Beyond-opdateringen tilføjer et helt nyt udvalg af byggedele, så du kan installere særlige mekanikker, lyssystemer og soldrevne generatorer.

 
 

7. Køretøjer og eksoskib

Eksoskibe til brug på landjorden blev tilføjet med opdateringen 1.20, hvilket gav spillere mulighed for hurtigt at krydse store landskaber og hente en større mængde ressourcer med hjem – funktionen er siden blevet udvidet yderligere.

Nomad

Nomad er let og den har begrænset lagerplads, men den glider let som ingenting over både land og vand.

Roamer

Få dig en ordentlig rystetur i denne vogn, der er egnet til ethvert terræn, og som skramler over bjerge, gennem klipper og dybe grotter.

Colossus

Dette monstrum er perfekt til ressourcesamling med sit enorme lager, men den egner sig ikke til store afstande.

Pilgrim

Den hurtige, tohjulede Pilgrim kan springe over større kløfter og er en ægte stjerne i eksoflåden.

Nautilon

Nautilon er særudviklet til undervandsbrug. Den har to forlygter til at udforske havdybet med.

 
 

8. Fragtbåde, fregatter og flyvende krigsflåder

Hello Games introducerede muligheden for at købe og tilpasse sin helt egen fragtbåd i No Man's Skys første opdatering. Disse gigantiske rumskibe er ikke billige, men du kan bygge baser ombord og opbevare massevis af ressourcer.

Fragtbåde

Disse findes i flere størrelser og på forskellige niveauer, der strækker sig fra "C" til "S" – jo højere et niveau, desto bedre lagerplads og hyperdrive. Du kan tilkalde din fragtbåd fra hvor som helst i galaksen, parkere dit skib ombord eller sende dem ud alene for at samle ressourcer.

Fregatter

Med din fragtbåd som hovedbase kan du købe nogle ekstra fregatter (op til 30) til de mere farlige missioner. Jo flere du har, desto større indflydelse har du i universet – sørg bare for, at de holdes i god stand, og at du reparerer dem, når de bliver beskadiget.

 
 

9. Udforskning, udstyr og plyndringsgods

Det har altid været en central del af No Man's Sky at samle ressourcer og opgradere udstyr, men disse spilsystemer er blevet opdateret en række gange for at gøre enhver udforskning langt mere berigende. 

Multiværktøjer

Dit trofaste værktøj kan nu fås i et udvalg af forskellige klasser og niveauer, som hver især fokuserer på enten udgravning, kamp eller udforskning, med et bestemt antal opgraderingspladser til rådighed.

Eksodragt

Din ydmyge eksodragt kan nu prale af en række ekstra egenskaber, herunder en samlet lagerplads til ressourcer, massevis af teknologiopgraderinger og raketstøvler.

Rumskibe

Processuelt genererede rumskibe findes nu i et udvalg af klasser og niveauer, som egner sig til forskellige roller i galaksen. Disse kan udvides med avancerede hyperdrives, teknologisk fremmelige våben og meget mere.

 
 

Alle opdateringer indtil videre ...

Se videoer for hver af de store opdateringer, og klik på linksene forneden for at se lignende opslag på PlayStation Blog. 

Patch 1.75: Visions

Øger markant universets variation. Patch 1.75 tilføjer nye biomer og dyr, et forbedret skydække, et varieret udvalg af himle, regnbuer arkæologi- og bjærgningsmissioner. Den opdaterer samtidigt fællesskabsmissioner, så de bliver globale.

Patch 1.70: Abyss

Udvider undervandsudforskning markant og tilføjer nye vandplanter og dyr, forfiner undervandsbevægelser, tilføjer en ny serie af missioner, vandtætte basekomponenter og et undervandseksoskib ved navn "Nautilon".

Patch 1.50: NEXT

No Man's Skys største opdatering hidtil. NEXT renoverer fuldkommen spillets grafik, tilføjer tredjepersonsperspektiv, figurtilpasninger og humørikoner, nye økonomi- og byggesystemer samt multiplayer.

Patch 1.30: Atlas Rises

Patch 1.30 sørger for yderligere grafiske forbedringer til spillets overordnede udtryk og nye historiemissioner på over 30 timer, der udvider legenderne om universets historie i No Man's Sky.

Patch 1.20: Pathfinder

Den anden store opgradering til No Man's Sky tilføjer fuld understøttelse af PS4 Pro med 4k-opløsning, på skærme hvor dette er muligt, såvel som en række grafiske opdateringer, fototilstand og et udvalg af eksoskibe, som man kan sende ud til planeter.

Patch 1.10: Foundation

Patch 1.10 giver dig rådighed over hjemmeplaneter, mulighed for at eje fragtbåde og for at bygge beboelige baser såvel som nye kreative og overlevelses-spiltyper med nye udfordringer og spiltaktikker.