PlayStation

Nu kan du fejre PlayStations spændende historie med denne interaktive tidslinje, der er dedikeret til maskinens hardware, spil og kultur.

PlayStation®
PlayStation®2
PlayStation® Portable
PlayStation®3
PlayStation®Vita
PlayStation®4
1994
2000
2004
2006
2011
2013
Udgivelsesdato: 1994 (Japan), 1995 (USA, Europa)

Den skelsættende PlayStation havde et elegant design og brugte cd-formatet, hvilket indebar, at spillene var større og havde 3D-kapacitet og overlegen lyd i forhold til tidligere formater. Inden for et årti blev PlayStation den første spillekonsol i historien, der blev solgt over 100 millioner af på verdensplan.

Ridge Racer (Namco - 1994)

Hvis der var et af de tidlige spil, der overbeviste spillerne om, at PlayStation kunne levere en spiloplevelse i arkadekvalitet, så var det Namcos klassiske racerspil. Spillets kombination af flot 3D-grafik og sjov drift-mekanik gjorde det øjeblikkeligt til et hit.

Crash Bandicoot (Naughty Dog - 1996)

Vores alle sammens yndlingspungdyr opnåede stor berømmelse på PlayStation og blev hurtigt synonymt med konsollen. Crash blev uden problemer et kæmpehit med farverig grafik, 3D-miljøer og mindeværdige figurer.

Metal Gear Solid (Konami - 1998)

Spilinstruktøren Hideo Kojima gjorde 3D-action/adventure-snigergenren populær og fyldte Metal Gear Solid med tonsvis af elementer, der ganske enkelt ikke var mulige på tidligere formater, lige fra omfattende stemmeskuespil til innovative spilmekanikker, der virkelig nedbrød den fjerde væg.

Vidste du, at:

PlayStation-controller (1994)

Med fire skulderknapper i stedet for de tidligere to gav designeren Teiyu Gotos PlayStation-controller spiludviklerne mulighed for at udforske endnu flere muligheder i spillene. Den blev efterfulgt af den dobbelte analoge controller (1997) og derefter den originale DUALSHOCK (1997).

PlayStation Link-kabel (1995)

Før internettet blev mainstream, lod dette kabel spillerne tilslutte to PlayStation-konsoller til hinanden via to fjernsyn til udvalgte multiplayer-spil – meget praktisk i tiden før internettets udbredelse.

Tomb Raider (Core Design - 1996)

Den behændige, dobbeltpistol-bærende arkæolog Lara Croft, der forandrede computerspil for bestandigt, kunne føle sig helt hjemme på den revolutionerende PlayStation, hvor hendes debut bød på uforglemmelige scener og en perfekt blanding af action, udforskning og hovedbrud.

PocketStation (1998)

PlayStation var en af de første konsoller, der anvendte eksterne hukommelseskort, hvilket førte til produktionen af PocketStation i 1999 – et hukommelseskort med indbygget LCD-skærm og basal styring af minispil.

Udgivelsesdato: 2000

Hvis PlayStation var en revolution for computerspillene, var PlayStation 2 den evolution, der satte en helt ny standard for mediet. Højopløselig 3D-grafik, onlinespil og en integreret dvd-afspiller betød, at film blot var et enkelt knappetryk væk uden behovet for dyre ekstrakøb.

Grand Theft Auto III (Rockstar Games - 2001)

Selvom Grand Theft Auto-serien allerede var populær, indvarslede dens indtræden på PS2 en helt ny æra med åbne, sandkasse-agtige 3D-actionspil, der udnyttede systemets kræfter fuldt ud og leverede helt unikke oplevelser.

Ratchet & Clank (Insomniac Games - 2002)

Spillets Lead Writer beskriver det som "Dødbringende våben møder lørdag morgen-tegnefilm", og den pelsklædte Lombax-mekaniker, hans lillebitte robotven og deres lange række af vilde våben og dimser blev øjeblikkeligt populære blandt PS2-spillerne.

SingStar-mikrofoner (2004)

PS2 startede også en ny æra med lettilgængelig sangunderholdning med SingStar og dets to tilhørende mikrofoner. Det opfindsomme spil blev belønnet med en BAFTA-pris for originalitet i 2005.

God of War (Sony Santa Monica - 2005)

Santa Monica rakte dybt ind i den græske mytologi og trak en hårdtslående sværd-og-sandaler-klassiker ud af den. De velsignede PS2'en med ikke blot et actioneventyr, der emmede af myter og legender, men også en nådeløs ny antihelt i form af Kratos.

DUALSHOCK 2 (2000)

DUALSHOCK 2 gav spillerne endnu mere analog præcision med større bevægelsesfrihed i pindene og trykfølsomme knapper, der registrerede, hvor hårdt man trykkede dem ned.

Jak and Daxter: The Precursor Legacy (Naughty Dog - 2001)

Naughty Dog hvilede ikke på laurbærrene efter at have skabt den legendariske PS one-maskot Crash Bandicoot – de var også ansvarlige for eventyrhittet med en stille, men tapper ung dreng og hans pelsklædte Ottsel-ven i dette store 3D-actioneventyr.

EyeToy (2003)

EyeToy gjorde brug af PS2-systemets USB-porte og var et digitalt kamera, der projicerede et billede af dig op på skærmen og registrerede dine bevægelser, hvilket skabte grundlaget for de mange augmented reality-spil, der fulgte.

Buzz!-buzzerne (2005)

PS2 genopfandt quizspil på hjemmekonsoller med den populære Buzz!-serie, som startede med Buzz! The Music Quiz. Nøglen til spillets umiddelbare popularitet var de inituitive buzzere, der fulgte med spillet.

Vidste du, at:

Udgivelsesdato: 2004 (Japan), 2005 (USA, Europa)

Med to succesrige hjemmekonsoller under bæltet var den næste udfordring ændringen af de håndholdte spil. Her kom et kraftværk i lommestørrelse, der lod brugerne afspille spil, film og musik og søge på internettet.

Grand Theft Auto: Liberty City Stories (Rockstar Games - 2005)

Idéen om et Grand Theft Auto i fuld 3D på en håndholdt konsol i de tidlige 2000'ere virkede som en vild drøm, indtil Rockstar imponerede med dette fantastiske spil, komplet med et soundtrack, der kunne tilpasses, og endda også en multiplayerdel.


Få mere at vide

LocoRoco (Japan Studio - 2006)

PSP var hjemsted for et væld af innovative spil, og dette klassiske hovedbrudsplatformspil talte til fantasien med dets muntre grafik og opfindsomme brug af musik.


Få mere at vide

Vidste du, at:

Lumines: Puzzle Fusion (Q Entertainment - 2004)

Designeren Tetsuya Mizuguchis klassiske kult-hovedbrud er blevet udgivet i ti versioner siden starten på PSP. Den håndholdte maskines multimediepotentiale var med til at inspirere Mizuguchi-san til at skabe et hovedbrudsspil med musik som det bærende element.


Få mere at vide

Go!Cam (2006)

Go!Cam gav PSP mulighed for at tage billeder og optage video med lyd, hvilket gav mulighed for augmented reality-spil som monsterjagtspillet Invizimals (2009).

PSP-reklamegalleri

A Day in a Life (2005)

Udgivelsesdato: 2006 (Japan, USA), 2007 (Europa)

Alle de elementer, der gjorde PS2 til en verdenssensation, udgjorde en vigtig hjørnesten for PlayStation 3. High Definition blev standarden med den integrerede Blu-ray-afspiller, mens en intern harddisk og bred onlinefunktionalitet bragte et væld af underholdningstjenester direkte ind i hjemmet.

Sixaxis (2006) / DUALSHOCK 3 (2007)

Den trådløse Sixaxis kunne registrere bevægelser på seks akser og leverede en tidlig form for bevægelsesstyring. I 2007 var Sixaxis blevet til DUALSHOCK 3 og havde fået tilføjet vibrationsfeedback til dens funktionalitet.


Få mere at vide

Uncharted-serien (Naughty Dog - 2007)

Efter det eksplosive første actioneventyr i Drake's Fortune blev den karismatiske skattejæger Nathan Drake en vaskeægte spilsuperstjerne og indtog hovedrollen i i alt seks spil i løbet af ti år.


Få mere at vide

PlayStation Home (2008)

PlayStation Home var et innovativt socialt miljø, der kunne udforskes frit med en specialdesignet avatar, og hvori spillerne kunne indrette deres egen personlige digitale lejlighed, interagere med andre, se trailere og deltage i særlige begivenheder.

PlayStation Plus (2010)

Med adgang til luksusfunktioner, såsom eksklusive PlayStation Store-rabatter og et udvalg af spil, der kan downloades uden betaling, nåede den populære abonnementstjeneste op på svimlende 34 millioner medlemmer tidligt i 2018.


Få mere at vide

The Last of Us (Naughty Dog - 2013)

Naughty Dog viste en anden side af sig selv med det horror-prægede overlevelses-actionspil, der endte med at blive et af spilhistoriens mest kritikerroste spil.


Få mere at vide

PS3-reklamegalleri

This is Living (2007)

PlayStation Network og PlayStation Store (2006)

Lanceringen af PlayStation Network introducerede den central, der siden er blevet vigtig for onlinespil, musik, film, tv, onlinekommunikation og meget andet. PlayStation Store blev samtidig også samlingsstedet for alle, der ville downloade og forudbestille PlayStation-spil.


Få mere at vide

PlayStation Eye (2007)

Med fire gange så høj opløsning og dobbelt så høj opdateringshastighed som EyeToy på PS3 blev PlayStation Eye den perfekte ledsager til PlayStation Move og vigtig for innovative augmented reality-spil som EyePet.

LittleBigPlanet-serien (Media Molecule - 2008)

Spillerne har nydt at spille, producere og dele i dette hyggelige platformspil, hvori der er blevet bygget over ti millioner baner siden 2008. LBP introducerede Sackboy – spilseriens tavse, men øjeblikkeligt ikoniske stjerne – for resten af verden.


Få mere at vide

PlayStation Move-bevægelsescontroller (2010)

PS3 leverede forbedret bevægelsesstyring med PlayStation Move, hvor alt fra ketsjere, stave, våben eller andre ting, kompatible spil krævede, blev lagt i hænderne på spilleren, som kunne bruge dem med utrolig præcision.


Få mere at vide

Stereoskopiske 3D-film og -spil (2010)

Med et 3D-fjernsyn, kompatible briller og de hundredvis af udvalgte spil eller 3D-Blu-ray-film fik seer- og spiloplevelsen et spændende nyt perspektiv.

Grand Theft Auto V (Rockstar Games - 2013)

GTA's popularitet slog endnu flere rekorder med en historie med flere hovedpersoner og en separat multiplayerdel (kaldet Grand Theft Auto Online), og det er det til dato hurtigst sælgende underholdningsprodukt nogensinde.


Få mere at vide

Vidste du, at:

Udgivelsesdato: 2011 (Japan), 2012 (USA, Europa)

PlayStation Vita blev markedets kraftigste håndholdte konsol, da den blev udgivet, og havde en funklende flot og fem tommer stor OLED-touchskærm sammen med to fuldt ud analoge pinde (for første gang nogensinde på en håndholdt spillekonsol) og en bagside-touchpad til ekstra styringsfunktioner.

Gravity Rush (Sony Japan - 2012)

Endnu en PlayStation-figur, som hurtigt tiltrak sig en stor fanskare, var Kat, den glemsomme helt i dette tyngdekraftsforvridende actioneventyr. Japan Studios' spil udfordrede spillerne til at mestre tyngdekraften ved bogstaveligt talt at vende ting på hovedet i spillet.


Få mere at vide

Killzone Mercenary (Guerrilla Cambridge - 2013)

PS Vitas dedikerede dobbelte analoge pinde hjalp med at bringe de moderne førstepersons-actionspil over på de håndholdte konsoller i et visuelt fantastisk actionspil fyldt med funktioner og en dedikeret online-multiplayerdel.


Få mere at vide

Vidste du, at:

Uncharted: Golden Abyss (Bend Studio - 2011)

Nathan Drakes første rejse ind i den håndholdte verden bød på meget af den samme eksplosive action som PS3-forgængerne sammen med nytænkende brug af PS Vita-systemets funktioner, deriblandt at børste støv fra arkæologiske fund via touchskærmen.


Få mere at vide

Tearaway (Media Molecule - 2013)

Ligesom LBP talte Tearaway til fantasien med dets inspirerede brug af PS Vita-systemets funktioner, som lod spillerne føre deres fingre ind i spilverdenen via bagside-touchpaden, blandt mange andre inspirerede idéer.


Få mere at vide

PS Vita-reklamegalleri

The World is in Play (2012)

Udgivelsesdato: 2013 (USA, Europa), 2014 (Japan)

Den ottende generation af computerspil blev vakt til live med et kraftværk af et system, der understøttede High Dynamic Range (HDR), som gav fantastisk flot grafik, integreret streaming og sociale medie-funktioner, der lod spillerne dele deres bedste (og værste) spiløjeblikke med det samme, samt den mest komfortable DUALSHOCK-controller til dato.

PlayStation Camera (2013)

PlayStation Camera kunne ikke blot sende video, stemmekommandoer og bruge ansigtsgenkendelse for at lade brugere logge på deres PS4; dens to yderst følsomme kameraer er vigtige for at skabe dybdefornemmelse, hvilket er afgørende for PlayStation VR-brugere.


Få mere at vide

Uncharted 4: A Thief’s End (Naughty Dog - 2016)

Naughty Dog viste deres værd i hver eneste generation, og de tryllebandt spillerne med et mageløst actioneventyr, der førte Nathan Drake til en voksen og bevægende afslutning på den lange rejse, som var fyldt med visuelle detaljer og spektakulære scener.


Få mere at vide

PS4 Pro (2016)

PS4 Pro tunede den allerede kraftige PlayStation endnu hårdere med den visuelle kvalitet fra 4K og High Dynamic Range, hvilket fik både spil og anden underholdning til at fremstå endnu skarpere på skærmen end nogensinde før.


Få mere at vide

God of War (Santa Monica Studio - 2018)

Atreus og hans ældre og klogere far Kratos udgør et uforglemmeligt team i dette storslåede actioneventyr i det nordiske vildnis, som er blevet udråbt som et strålende eksempel på moderne historiefortælling i spil.


Få mere at vide

Trådløs DUALSHOCK 4-controller (2013)

Med dens raffinerede form, forbedrede gyroskop, indbyggede højttaler og muligheden for at optage video og tage billeder, en lysbjælke og en touchpad var den trådløse DUALSHOCK 4-controller en af de mest fleksible controllere, der nogensinde er lavet.


Få mere at vide

Bloodborne (Japan Studio / FromSoftware - 2015)

Dette hardcore og utroligt fængslende gotiske eventyr er inspireret af blandt andet værker fra forfattere som Bram Stoker og H.P. Lovecraft og er fortsat et af de mest velansete spil på PS4.


Få mere at vide

PlayStation VR (2016)

Dette banebrydende virtual reality-system var oprindeligt kendt som Project Morpheus og skabte utrolige, hyperrealistiske 3D-miljøer ude i hjemmene, komplet med 3D-lyd og en indbygget mikrofon til onlinechat.


Få mere at vide

Horizon Zero Dawn (Guerrilla - 2017)

Dette eventyr i en helt åben verden med den ikoniske heltinde Aloy og en innovativ verden overrendt af mekaniske dinosaurer blev en af de mest succesrige nye spilserier i moderne tid og vandt over 23 prestigefulde spilpriser.


Få mere at vide

Did you know?