20 utrolige kommende PS4-spil at se frem til

Med The Last of Us Part II, Death Stranding, Days Gone, Crash Team Racing og meget mere. Hvad bliver dit næste eventyr?

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Få et spændende glimt af de nye PS4-spil, der er på vej

 
 

Control

Udvikler: Remedy Entertainment 
Udgiver: 505 Games
Udgivelsesdato: 27. august, 2019  

Fra skaberne af den kæmpe-hittende action-eventyrserie, Max Payne, kommer den uforudsigelige verden i Control, et overnaturligt action-eventyr, hvor det eneste konstante er forandring. Med hendes hemmelige agentur under angreb fra en trussel af en anden verden, er den nye direktør, Jesse Faden, bureauets eneste chance for overlevelse. Hvilket ikke er nemt, når de store, evigt skiftende omgivelser hvert øjeblik kan levere noget nyt, mærkeligt ... og dødbringende. 

 
 

Borderlands 3

Udvikler: Gearbox Software
Udgiver: 2K Games
Udgivelsesdato: 13. september 2019

Grib jeres våben, Vault Hunters, Gearbox Softwares larmende skydespil er tilbage, og al mulig ødelæggelse følger med. Vælg fra fire helt nye, tilpasningsmulige figurer, og tank op med et kæmpe udvalg af vilde våben - selv nogle, der kan få ben og jage fjenden, imens de hagler fornærmelser af. De meste hensynsløse kultledere i galaksen venter på dit helt særlige mærke af retfærdighed - tag dem. 

 
 

Final Fantasy VII Remake

Udvikler: Square Enix
Udgiver: Square Enix
Udgivelsesdato: 3. marts 2019  

Det overvældende og overraskende Playstation RPG-spil, som har knust mange hjerter i hele verden. Square Enix giver nu alle mulighed for at genopleve hvert et øjeblik i en spektakulær genfortælling af det oprindelige spil med helt igennem opdateret grafik, et bearbejdet kampsystem og andre nye elementer, der fører spillet ind i en HD-æra. 

 
 

Star Wars Jedi: Fallen Order

Udvikler: Respawn Entertainment 
Udgiver: Electronic Arts
Udgivelsesdato: 15. november 2019

Udvikleren af Apex Legends, Respawn Entertainment, har fremtryllet et spændende nyt eventyr, der udspiller sig i Star Wars-universet. Du spiller Cal Kestis, en Jedi Padawan, der er på en mission, hvor han skal genoprette Jedi-ordenen kort efter begivenhederne i Star Wars Episode III: Revenge of the Sith.

 
 

Wolfenstein Youngblood

Udvikler: MachineGames, Arkane Studios
Udgiver: Bethesda Softworks
Udgivelsesdato: 26. juli, 2019

Kæmp for civilisationens frihed, når tvillingesøstrene Jess og Soph Blazkowicz griber til våben i en alternativ udgave af 1980. Spræng dig igennem det nazist-besatte Paris med et menenske eller en computer-kontrolleret partner ved din side, når tvillingerne prøver at finde deres far - en anden amerikansk revolutionshelt - BJ Blazckowicz. Med nyligt tilføjedede RPG-elementer og friheden til at tackle missioner i en hvilken som helst rækkefølge, er Youngblood den mest åbne Wolfenstein-oplevelse til dato.

 
 

Dreams

Udvikler: Media Molecule
Udgiver: SIE
Udgivelsesdato: Bekræftes senere  

Slip din kreativitet løs med disse vildt ambitiøse lækkerier fra holdet, der fremtryllede LittleBigPlanet. Skab dine egne minieventyr, del dem med et online-fællesskab, søg i andre spilleres kreationer, eller fordyb dig i Dreams' historie-spiltilstand for én spiller. Mulighederne er uendelige.

 
 

The Last of Us Part II

Udvikler: Naughty Dog
Udgiver: SIE
Udgivelsesdato: Bekræftes senere  

Findes der noget spil, der ventes mere fanatisk end opfølgereb til Naughty Dogs fænomenale og episke actionspil fra 2013? I denne efterfølger, der udspiller sig fem år efter begivenhederne i originalen, vender Ellie og Joel tilbage med endnu et oprivende eventyr i en brutal, ødelagt verden. 

 
 

Skull and Bones

Udvikler: Ubisoft
Udgiver: Ubisoft
Udgivelsesdato: Ikke bekræftet  

Hvis du har valgt sørøverlivet, behøver du ikke at finkæmme de syv have: Ubisofts taktiske søslag lader dig skabe din egen skændige kaptajn og svælge i krigsbytte. Uanset om du vælger at overvælde fjenderne med altødelæggende våben eller at bruge listige forklædninger til at narre dit bytte, så kan du udplyndre et evigt foranderligt ocean med omskifteligt vejr, stridende fraktioner og uforudsigelige trusler ... hvis du har modet til det.  

 
 

Call of Duty: Modern Warfare

Udvikler: Infinity Ward
Udgiver: Activision 
Udgivelsesdato: 25. oktober 2019

Den ikoniske Modern Warfare-spilserie er tilbage i en eksplosiv genskabelse. Du kan forvente dig et intenst skydespil, hvor du tvinges ud i at træffe svære moralske valg, der fører varige konsekvenser med sig i et spil, der er mere autentisk end nogensinde før. Og hvis du har venner i reserven, så er der rigeligt med multiplayer-muligheder at udforske.   

 
 

Code Vein

Udvikler: Bandai Namco Entertainment
Udgiver: Bandai Namco Entertainment
Udgivelsesdato: 27. september 2019

Begiv dig ud i en desperat og ødelagt verden, hvor dine fjenders blod kan give dig den kraft, du har brug for til at overleve. Men pas på: i dette mørkt og stilet RPG-actionspil kan du risikere selv at blive til en af de djævelske ånder, som du og din partner jager, hvis du lader dig forføre af blodtørsten. Vælg dine våben omhyggeligt, koordinér dine angreb og forbered dig på en rejse gennem helvede i et forsøg på at undslippe mareridtet.  

 
 

Shenmue III

Udvikler: Neilo / Ys Net
Udgiver: Deep Silver 
Udgivelsesdato: 19. november 2019

Annonceret til henrykt applaus tilbage i 2015, er tredje del af Yu Suzukis genre-definerende action-eventyr nu klar med alle de kendetegn, der gjorde den så populær. Forvent en levende, åben verden fuld af kampsports-action, enestående landskaber og spændende figurer, når du styrer Ryo Hazuki på hans farefulde færd for at hævne mordet på sin far. 

 
 

Death Stranding

Udvikler: Kojima Productions
Udvikler: SIE 
Udgivelsesdato: 8. november 2019

Udforsk en mystisk ny verden, skabt af den legendariske spilskaber Hideo Kojima, i rollen som Sam Bridges. Med Norman Reedus, Mads Mikkelsen, Lindsay Wagner, Léa Seydoux og Guillermo del Toro – Death Stranding bliver med sikkerhed en uforglemmelig oplevelse.

 
 

Ghost of Tsushima

Udvikler: Sucker Punch Productions
Udgiver: SIE
Udgivelsesdato: Bekræftes senere

Holdet bag inFAMOUS er tilbage med et majestætisk nyt action-eventyr, der udspiller dig i det feudale Japan. Træk i din rustning, hvæs dit katana, og gør din langbue klar, når du påtager dig rollen som Jin, en beslutsom samurai, som er øen Tsushimas eneste håb mod en ubarmhjertig krigsherre.

 
 

Cyberpunk 2077

Udvikler: CD Projekt RED
Udgiver: CD Projekt 
Udgivelsesdato: 16. april 2020

Spilstudiet bag The Witcher 3 trækker på hele deres erfaring, når de skaber den futuriske korporationskontrollerede californiske megaby. Du spiller rollen som en lejesoldat i træning, hvis egenskaber, valg og meget mere dikteres udelukkende af dig. Med så stor rutine bag, så er der næsten garanti for en medrivende spiloplevelse i en storslået åben verden. 

 
 

Erica

Udvikler: Flavourworks
Udgiver: SIE 
Udgivelsesdato: Ikke bekræftet  

En emotionel og mindeværdig fortælling venter dig, og du har kontrollen. Før Erica gennem svære valg i en gribende, interaktiv thriller med produktion i Hollywood-kvalitet. Uanset om du bladrer gennem siderne i en bog, drejer en nøgle eller træffer beslutninger om liv og død, ser du det udfolde sig i realtid. 

 
 

Watch Dogs: Legion

Udvikler: Ubisoft Toronto
Udgiver: Ubisoft
Udgivelsesdato: 6. marts 2020

London er blevet overtaget af en gruppe tyranniske opportunister, og det er tid til at gøre oprør. Du kan vælge dine sammensvorne fra alle mennesker i hele byen i en højteknologisk åben spilverden, hvor du kan hacke dig vej til retfærdighed. Form selv din legion, og vælg f.eks. mellem tidligere snigmordere forklædt som gamle damer eller gadeløbskørere. Du kan også tage op til tre venner med dig på missionen om at befri gamle London.

 
 

Concrete Genie

Udvikler: Pixelopus
Udgiver: SIE 
Udgivelsesdato: TBC 

Du kan bringe spektakulære levende landskaber og drillesyge figurer til live i dette bevægende eventyrsspil, hvor kreativitet er nøglen. Du styrer spillet som Ash, en teenager udsat for mobning, som anvender magisk maling til at besejre sine plageånder og redde sin forladte hjemby, Denska, fra afgrunden. 

 
 

Dying Light 2

Udvikler: Techland
Udgiver: Warner Bros Interactive Entertainment
Udgivelsesdato: Bekræftes senere

Gå på opdagelse i et byområde i forfald i seneste afsnit i first-person-horrorserien. Bero dig på dine evner til at tænke hurtigt, kæmpe og bevæge dig omkring for at overleve en uforsonlig postapokalyptisk verden, hvor der er lige så stor chance for, at du bliver jagtet af de inficerede - som af dine medmennesker.

 
 

Doom Eternal

Udvikler: id Software
Udgiver: Bethesda Softworks 
Udgivelsesdato: 22. november 

Bryd gennem helvedes horder, eller invadér en anden spillers spil som en dæmon i denne superlækre fortsættelse til det kritikerroste oprindelige spil fra 2016. Aggressivitet og hurtige reflekser er stadig væsentlige taktiske redskaber, mens armklinger og entrehager er nye indslag på den udvidede våbenliste. Lige så genialt, som det er brutalt.  

 
 

Gods & Monsters

Udvikler: Ubisoft Quebec
Udgiver: Ubisoft 
Udgivelsesdato: 25. februar 2020 

Når guderne kalder, har du pligt til at svare – og i dette smukke eventyr er du de græske guders eneste håb. Træd ind i rollen som den modige kriger Fenyx, og mød gorgoner, kykloper, hydraer og andre legendariske skabninger, inden du til slut skal besejre Typhon, det mest dødbringende uhyre i græsk mytologi. I en omfangsrig åben spilverden fuld af farer, får du brug for de utrolige kræfter, som guderne har foræret dig.   

 
 

Psychonauts 2

Udvikler: Double Fine
Udgiver: Starbreeze Studios
Udgivelsesdato: TBC  

Paranormale oplevelser, vilde eskapader og langt ude humor … Double Fine Productions’ opfølgende actioneventyr-platformspil bringer alt, der gjorde den første til kultfavorit, tilbage. Under ledelse af spildesigneren Tim Schafer, bringer Psychonauts 2 den tankelæsende Raz tilbage som nyuddannet i det højt ansete Psychonaut-hovedkvarter. Men ikke alt er som det ser ud i lejren, og det er din mission at afdække de skumle mysterier, der truer med at ryste hele organisationen. 

 
 

Spelunky 2

Udvikler: Mossmouth/Blitworks
Udgiver: Blitworks
Udgivelsesdato: Bekræftes senere 

Derek Yus geniale procesgenererede platfomspil vandt sig en hær af begejstrede tilhængere, da det blev lanceret i 2013 - en hær, hvis ønske om en efterfølger snart bliver opfyldt. Den forestående anden omgang med din frygtløse huleforsker stiller nye genstande, nye fjender og nye fælder i udsigt. Forbered dig på at vende tilbage til hulerne ...

 
 

Beyond Good and Evil 2

Udvikler: Ubisoft
Udgiver:Ubisoft
Udgivelsesdato: Ikke bekræftet  

Jade og Pey'j vender triumferende tilbage i efterfølgeren til actioneventyr-hittet fra 2003, og de har en blændende rejse på tværs af et nyt solsystems stjerner med sig. I sørøveriets nye æra må du kæmpe for friheden både i rummet og på jorden, mod og med uforglemmelige figurer på en kolossal solo-odyssé ... eller slutte dig til den intergalaktiske konflikt sammen med dine venner på den enorme og sammenhængende online legeplads.