Guider og artikler

Genopdag klassiske arkadespil på PS4 og PS5 

Disse banebrydende spil blev skabt før PlayStation, men nu kan du spille dem på PS4 og PS5. Rejs tilbage i tiden for at opleve klassikerne, som inspirerede de spil, du elsker i dag.

Spændende skydespil

Uanset om du er til rumskibskampe eller krig på jorden, bliver det aldrig kedeligt at holde skydeknappen i bund.

Galaga (1981)

Ligesom sin forgænger, Galaxian, er Galaga et "statisk skydespil" med tydelig inspiration fra Space Invaders, men det forbedrer mange koncepter fra forbilledet. Galaga blev især husket for sin Dual Fighter-powerup, der fordobler din ildkraft. Muligheden for at opgradere dine våben, der forbedrer dine chancer, er fortsat et vigtigt element i genren.

1942 (1984)

Capcoms andet forsøg på at indtage arkadehallerne er et skydespil, der udspiller sig under 2. verdenskrig og som ses fra fugleperspektiv, hvor skærmbilledet bevæger sig med spillerens fly. 1942 blev designet af Yoshiki Okamoto, som senere udviklede Street Fighter II, og det er det første spil, der har en undvige-knap, som giver dig et begrænset antal chancer for at undgå fjendernes skud. Hvis du nogensinde har brugt en undvige-funktion i et skydespil, så ved du nu, hvem du skal takke.

Commando (1985)

Løbe OG skyde? Jo tak. Da Capcom havde perfektioneret luftkampene, rykkede de slagmarken ned på jorden i deres næste arkadespil. Commando har ingen forbindelse til Schwarzenegger-filmen af samme navn, men det er det spil, der etablerede "enmandshæren" som genre indenfor computerspil. Hvis man lavede en DNA-test på Call of Duty, ville der være tydelig spor fra denne blyspyende, granatslyngende klassiker.

Fås som en del af Capcom Arcade Stadium.

Gradius (1985)

Konami forvandlede skydespilsgenren for evigt med Gradius, hvor synsvinklen nu fulgte spilleren fra siden, og hvor det blev muligt at vælge power-ups, samt hvornår de skulle bruges. Vil du bruge energikuglen til at sætte mere fart på dit rumskib, eller vil du hellere have en kraftigere laser? Det giver spillet et genialt lag af strategi, som du stadig mærker effekten af, hver gang du grubler over, hvordan du skal bruge dine evenpoint i et spil.

Contra (1987)

Konamis skydespil huskes primært for at være vanvittigt svært og for de to hovedpersoner, som havde slående ligheder med to af 80'ernes største actionstjerner. Men faktisk havde spillet meget mere at byde på. I Contra blev det muligt at skyde fra liggende stilling og i flere forskellige retninger. Samt den muligvis mest undervurderede innovation: Baner i pseudo-3D, hvis tredjepersonsperspektiv inspirerede mange senere skydespil.

Hvornår blev den første arkademaskine bygget?

Ted Dabney og Nolan Bushells "Computer Space" anses for at være verdens første kommercielle computerspil - og da det blev monteret i et fiberglaskabinet med møntindkast, anses det også for at være verdens første arkadespil. Senere samme år grundlagde de to opfindere Atari - og resten er som bekendt historie.

Innovative actionspil

Der er aldrig et kedeligt øjeblik i disse spil.

Ghosts n' Goblins (1985)

Går vi for vidt, når vi trækker paralleller mellem Capcoms fantasy-inspirerede platformspil og moderne spil som Dark Souls? Lad os overveje sammenligningen. Vanvittig sværhedsgrad, hvor alle fjender, uanset størrelse, er en trussel. Tjek. Farlige omgivelser, der kan dræbe dig uden advarsel. Tjek. Hemmeligheder, som du skal finde uden hjælp. Tjek. Våben, som både er en nødvendighed og en risiko. Tjek. Vi lader parallellerne tale for sig selv.

Fås som en del af Capcom Arcade Stadium.

Double Dragon (1987)

Den åndelige efterfølger til Technōs Japans Renegade har en masse til fælles med forbilledet, ikke mindst når man ser på animationerne. Double Dragon videreudvikler dog formatet på en række områder: kameraets glidende følgepanorering, baner i flere niveauer, mulighed for at samle våben op samt samarbejde med en anden spiller (som udvikler sig til et intenst opgør i spillets uforglemmelige sidste bane). Det er en uimodståelig formel, som er blevet forfinet, men ikke forandret, gennem de sidste 35 år.

Vs. Castlevania (1987)

Usædvanligt i den forstand, at det er en konvertering af et konsolspil, Vs. Castlevania var begyndelsen på sagaen om vampyrjægerfamilien, der kulminerede med det skelsættende Castlevania: Symphony of the Night. Selvom det første spil ikke har de non-lineære baner, som Symphony of the Night efterfølgende gjorde til seriens vartegn, er det et af de første spil, hvor spilleren får mulighed for at opbevare flere våben. Simon Belmont kravlede, så de senere helte kunne gå og endda løbe (selvom de skulle slæbe rundt på en masse tunge våben).

Teenage Mutant Ninja Turtles: The Arcade Game (1989)

Dette spil var en åbenbaring for fans af de gamle tegnefilm. Endelig tilgængelige på PlayStation-konsoller som del af TMNT: The Cowabunga Collection. Konami fangede tonen og energien fra serien i dette maniske, møntslugende kampspil, der som et af de første spil indenfor genren gav fire spillere mulighed for at spille samtidig. Selvom det ikke umiddelbart var et innovativt spil, satte det en ny standard for licensspil ved at respektere og anvende kildematerialet til perfektion.

Fås som del af Teenage Mutant Ninja Turtles Cowabunga Collection.

Wizard Fire (1992)

Det er ikke det første spil, der henter inspiration fra Dungeons & Dragons, men det er et af de bedste. Vælg en karakter med en unik evne, og kæmp dig gennem en fjendtlig verden befolket af dæmoner og udøde. Med den isometriske opbygning og fokus på action fremfor terningeslag er Wizard Fires indflydelse tydelig at se på Diablo og de mange kloner.

Er de klassiske arkadespil virkelig så svære?

Det nytter ikke noget at tale udenom: Klassiske arkadespil er ikke for folk uden tålmodighed. De blev med vilje designet med svære, men tilfredsstillende, udfordringer, som skulle lokke spillerne tilbage – og fodre maskinen med mønter. Heldigvis er det muligt at gemme de fleste af sine fremskridt i arkaseklassikerne på PlayStation, så du ikke behøver at starte forfra – og du behøver heller ikke bruge mønter.

Nuttet og nyskabende

Et eklektisk udvalg af nuttede og nyskabende klassikere.

Frogger (1981)

Froggers koncept er så enkelt, som man kan forestille sig: Du skal føre dine frø sikkert over en befærdet motorvej og en farlig flod.  Spillet ender aldrig, så det handler mest af alt om, hvor længe du kan holde frøen i live, før det uundgåelige "Game Over" dukker op på skærmen. På en måde kan overlevelsesgenren ses som en moderne slægtning til Frogger.

Dig Dug (1982)

Helten i et af de mest elskede labyrintspil, som ikke er Pac-Man, har en forkærlighed for at mase fjenderne under store sten eller pumpe dem op, indtil de sprænger. Hvis man ser bort fra den lidt aparte behandling af fjenderne, er Dig Dug et fremragende eksempel på et spil, hvor det er muligt at manipulere omgivelserne, og som balancerer risiko med belønning. Det er et koncept som Spelunky og andre spil sidenhen har videreudviklet til perfektion.

Pac-Land (1984)

Selvom æren for at være det første platformspil med sidelæns rullende perspektiv tilfalder Jump Bug fra 1981, er det Pac-Land, som for alvor udgør fundamentet for moderne platformspil. Når først du har vænnet dig til at se Pac-Man med arme, ben og ansigt, venter der dig en oplevelse med en undervurderet klassiker, som introducerede koncepter, såsom momentumbaseret bevægelse og genstande skjult i omgivelserne.

Bubble Bobble (1986)

På genial vis fungerer boblerne, som drageduoen Bub og Bob blæser, både som et middel til at fange fjender og som en mobil platform - hvis du er dygtig nok til at bruge dem. Taitos tidløse platformspil er kendt for sine obskure hemmeligheder og muligheden for at spille i samarbejde, men det bør også huskes som et af de første spil med flere forskellige slutninger. Det er en stor udfordring at opnå den "sande" slutning, især hvis man skal betale for spillet med mønter.

Wonder Boy (1986)

Segas Wonder Boy er ikke kun interessant på grund af de mange fremragende spil i serien, for allerede i dette første tempofyldte spil er der elementer, som går igen i nutidens platformspil og endeløse løbespil. Faktisk var det mening, at bevægelsen gennem banen skulle ske automatisk, som man fornemmer i de sektioner, hvor du kører på Tom-Toms skateboard.

Hvornår var "arkadespillenes guldalder"?

Det afhænger nok af, hvem man spørger, men de fleste anser de sene 70'ere (tiden efter udgivelsen af kæmpehittet Space Invaders) og frem til midten af 80'erne som arkadespillenes storhedstid. Det var en tid med store kommercielle udvidelser, innovation og anerkendelse indenfor mainstream som levende, fremadstormende kultur.

Sportslegender

Spil, der gik, så vi ikke behøver at løbe.

Track & Field (1983)

Det første spil, som bød på flere sportsdiscipliner, fortjener stadig en plads på sejrspodiet. Det er spillet, der opfandt og gjorde button-mashing til et fænomen – efter sigende til stor ærgrelse for de arkadejere, der måtte betale formuer for reparation af maskiner. Med Track & Field skabte Konami ikke kun en genre – de satte også et uudsletteligt præg på den.

Karate Champ (1984)

Technōs Japan, skaberne af de første beat ‘em up-spil, skabte også det første en-mod-en-kampspil. Styringen med to pinde giver en masse muligheder for angreb, og hver runde afgøres af et enkelt slag, som gør kampene hurtige og intense. Det er også det første kampspil, som indeholder et bonusspil. Selvom du endnu ikke kunne smadre en bil, kunne du trods alt give en angribende tyr et cirkelspark.

10-Yard Fight (1984)

Denne særlige blanding af amerikansk fodbold og highscore-jagt dropper playbook'en fuldstændigt. Der er kun ét play, men med flere valgmuligheder: løb med quarterback'en, eller kast til din running back eller sole receiver. Det er en kamp mod tiden for at score et touchdown, der giver 5.000 point. Det er ikke ligefrem Madden, men det var et kæmpe fremskridt for virtuelle sportsspil.

Mat Mania (1985)

Technōs Japan udgav også det første spil om professionel wrestling: Tag-Team Wrestling fra 1983. Dette spil var efterfølgeren, der overgik originalen på alle punkter. Her får du muligheden for at snøre støvlerne i rollen som Dynamite Tommy, mens du kæmper mod uofficielle versioner af datidens mest berømte wrestlere. Senere udgav Technōs det første WWE-arkadespil (der dengang hed WWF), som åbnede sluserne for en lang række licenserede wrestling-spil i de efterfølgende årtier.

Super Sidekicks (1992)

I de tidligere 90'ere var der ikke meget, som adskilte de forskellige arkadefodboldspil fra hinanden, men SNK’s Super Sidekicks-serie til Neo Geo var undtagelsen. Den tilgængelige styring med to knapper, "Ace"-spillersystemet og de filmiske målfejringer skabte en spændende, actionfyldt fortolkning af fodbold, som stadig er enormt underholdende at spille i dag. Et år senere udkom FIFA International Soccer på konsollerne, og resten er historie.