Din uundværlige købeguide

Slå til: De bedste kampspil på PS4 og PS5

Uanset om du lyder efter afslappede multiplayerkampe eller træner til EVO, så er der noget på denne liste, der kan tilfredsstille din indre kriger.

Sejlivede legender

Lær genrens sande titaner at kende: Spil, der har været kampspilsscenens grundpiller i årtier. 

Mortal Kombat 11 Ultimate

Dette er den definitive udgave af Mortal Kombat 11. Oplev to filmiske historiekampagner, udfør de ikoniske Fatalities, og lær at spille 37 alsidige kæmpere, fra seriens gamle kendinge som Raiden til filmstjerner som RoboCop.

Street Fighter V: Champion Edition

Det nyeste afsnit af den legendariske kampspilsserie, der startede det hele, får sin mest omfattende opdatering til dato. Kæmp som 40 karakterer, rejs til 34 baner, og vis din stil frem med over 200 kostumer.

SOULCALIBUR VI

Sjælen brænder stadig, og den brænder lysere og stærkere end nogensinde. Seriens særlige, våbenbaserede kamp vender tilbage til rødderne, men tilføjer nye innovationer som Critical Edge-angreb, der øjeblikkeligt kan vende kampens gang.

TEKKEN 7

Efter 20 år med familiekrig når Mishima-fejden endelig sin eksplosive afslutning. Seriens favoritter støder sammen med helt nye krigere for at gøre gammelt regnskab op og kæmpe om kontrollen over et globalt imperium.

Animestil

Japans lidenskab for arkadekonkurrencer, håndtegnet animation og overdrevne karakterer går op i en højere enhed. 

BlazBlue: Cross Tag Battle

En anime-kampoplevelse, der byder både veteraner og nybegyndere velkommen. Solospillere kan opleve en historiedrevet Episode Mode, mens de gamle i gårde kan give sig i kast med seriens største persongalleri nogensinde med karakterer fra Persona, Under Night In-Birth, RWBY og mange flere!

GUILTY GEAR -STRIVE-

Dette friske, nye kapitel i den mangeårige serie giver kampspilsgrafik et løft med utrolige, anime-inspirerede 3d-karakterdesigns og -animationer og dynamiske kameraeffekter. Et opdateret kampsystem gør dette til det mest lettilgængelige spil til dato.

DRAGON BALL FighterZ

Arc System Works vender deres kampspilsekspertise og visuelle tæft mod en af de mest populære anime-serier nogensinde. Hektiske tre mod tre-drømmekampe mellem universets mægtigste krigere udfolder sig spektakulært detaljeret.

Superhelteopgør

Oplev den ultimative fantasiduel, når ikoniske tegneserie- og film-superhelte deler øretæver ud.

Marvel vs. Capcom: Infinite

Universer støder sammen i dette tidløse crossover-opgør. Vælg din duo blandt et alsidigt udvalg af ikoniske karakterer, der tørner sammen i dynamiske to mod to-holdkampe. Du påvirker kampens udfald ved et vælge blandt de mægtige Infinity Stones.

Injustice 2: Legendary Edition

Dette slagsmål med superkræfter forestiller sig et parallelt DC-univers, hvor Superman er en gal skurk. Omfattende tilpasning giver dig mulighed for at sætte dit eget præg på det enorme persongalleri med klassiske karakterer.

Retro-repriser

Klassiske serier, der har været med til at forme kampspilsgenren, tager springet til moderne platforme med masser af nye muligheder.

The King of Fighters 2002: Unlimited Match

Det andet "UM"-spil i den legendariske serie samler 66 karakterer fra alle versioner af spillet: Det største persongalleri i KOF's historie. Denne opdatering forbedrer og balancerer alle aspekter af kampene og indfører et robust online-system.

Virtua Fighter 5: Ultimate Showdown

15 år efter, at det først ramte spillehallerne, vender Virtua Fighter 5 tilbage i sin ultimative form. Mens de stedsegrønne og tekniske kampsystemer er uforandrede, giver Yakuza-seriens Dragon Engine spillet en imponerende, grafisk opdatering.

Samurai Shodown

Det højt skattede arcade-sværdkampspil får den genstart, det fortjener. Seriens favoritter som Haohmaru og Nakoruru får loyale, farvestrålende 3d-opdateringer, mens kampene er lige så nervepirrende og taktiske som nogensinde.

Kriger-es i ærmet

Uden for kampspillenes kerne er der andre spil, der deler samme dna, men fra en lidt anden vinkel. 

Nidhogg 2

Hvem vil have æren af at blive slugt af Ormen? Denne overlagt spraglede og grusomme efterfølger bevarer originalens hurtige, fægte-inspirerede dueller, mens den øger alsidigheden med nye våben og baner.

Brawlhalla

Op til otte spillere kan komme i slagsmål i dette platformkampspil, der er gratis at spille, hvor historiens største krigere tumler om overherredømmet. Et enormt udvalg af originale karakterer hjælpes ofte på vej af kendte ansigter i Epic Crossover-begivenheder.

EA SPORTS UFC 4

Det officielle Ultimate Fighting Championship-spil er den mest præcise genskabelse af MMA-kamp til dato. Proprietær Real Player Motion Technology-giver angrebene, nedlægninger og grebene en hidtil uset realisme.

Opdag flere fantastiske spil

Udforsk ekpertkuraterede guider til de genrer, du holder af.

Indie-spil
Multiplayer i sofaen
Gratis at spille
Børn og familier
Platformspil
Roguelikes
Superhelte
Wellbeing
Sport
Racerløb
Strategi
Overlevelse
Hold-skydespil
Gyser
Creative