Kamphandlinger er en væsentlig del af din rejse på menneskenes ødelagte planet i Stellar Blade. Den menneskelige civilisation er blevet overrendt af en masse forskellige naytibaer, inklusive en række ekstremt farlige alfa-naytibaer.

Du skal bruge alle dine kampfærdigheder, både offensive og defensive, og kombinere evner og kombier for at overvinde dine fjender og genvinde Jorden.

Du låser op for flere muligheder undervejs, og udvider dit arsenal løbende.

Angreb og kombier

GRUNDLÆGGENDE ANGREB

Selvom de er mindre kraftfulde end nogle af dine andre muligheder, er dine grundlæggende angreb både ubegrænsede og pålidelige.

Lette og tunge kombier
Rush
Overraskelsesangreb

Lette og tunge kombier

EVEs primære våben er hendes blodsværd, som hun kan udføre flere grundlæggende angreb med. Udfør lette angreb ved at trykke på firkant-knappen og tunge angreb ved at trykke på trekant-knappen. Hvert angreb har sin egen kombi, som man kan aktivere ved at trykke på knappen gentagne gange, men mere avancerede angrebssekvenser kan udføres ved at bruge en kombination af de to typer.

 Du får som udgangspunkt otte af disse primære kombier, inddelt i to sæt: "Indtrængen" og "Stormløb". De har hver især forskellig timing og varighed, nogle inkluderer forsvarsmekanismer – EVE træder måske et skridt tilbage midt i en kombi – mens andre indeholder mere aggressive spurter, der giver dig mulighed for at jagte og indhente en fjende på flugt.

Prøv dig frem for at få en fornemmelse for timingen og den rigtige anvendelse.

Rush

Hvis du holder trekant-knappen nede, aktiverer du en fremadstormende spurt, kaldet "spurtangreb". Angrebet har en kort nedkølingsperiode mellem hver anvendelse, men er god til at dække større afstande og straffe fjender.

Du kan opgradere til spurtangreb i evnemenuen ved at bruge EP (evnepoint) for at øge angrebets længde og styrke og endda ramme fjenden med yderligere ødelæggende opfølgningsslag. 

Overraskelsesangreb

Tidligt i spillet får du mulighed for at låse op for særlige angreb, der kan udføre brutale "snigmordsangreb" mod intetanende modstandere. Du kan gøre dette ved langsomt at nærme dig en modstander bagfra eller ved at springe ned på dem ovenfra og derefter trykke på trekant for at starte angrebet.

Det kan være en god måde at skabe sig en fordel på, hvis man møder en gruppe af modstandere, især hvis du angriber den farligste i gruppen, eller man kan eliminere en fjende i smug uden at vække de andre modstanderes opmærksomhed. 

GRUNDLÆGGENDE FORSVAR

Hvis du ikke lærer at passe på dig selv, vil du hurtigt fejle i din mission for at besejre naytibaerne. Et stærkt angreb er intet uden et stærkt forsvar.

Blokering og parering

Den mest umiddelbare forsvarsaktion i EVEs arsenal er blokering. Løft dit våben, og indtag en forsvarsstilling i kamp ved at holde L1 nede. Det beskytter dig ikke mod al skade, men det kan markant reducere virkningen af ethvert frontalangreb.

Hvis du bruger din blokering i samme øjeblik, som fjendens slag skal til at ramme dig, kan du parere slaget. "Perfekt blokering" er en meget mere risikofyldt manøvre, men hvis din timing er god, vil den modstå al skade og måske endda slå din modstander ud af balance.

Undvigelse

I visse tilfælde (hvis du for eksempel kæmper mod flere), kan det give bedre mening at finde i sikkerhed i stedet for at forsøge at blokere eller parere en række angreb. Hvis du trykker gentagne gange på cirkel-knappen, kan EVE springe væk og undvige fjendens slag.

En ulempe ved undvigelse er, at det ofte fører til, at du er uden for fjendens rækkevidde, så du ikke kan gå til modangreb. Men hvis du undviger i sidste sekund, udløser du en perfekt undvigelse.

Perfekte undvigelser giver dig mulighed for at bevæge dig gennem fjendtlige slag, som ellers havde ramt dig, og undgå al skade. Du kan samtidigt holde dig tæt på fjenden og gå til modangreb mellem modstanderens angreb. 

AVANCEREDE TEKNIKKER

Hvis du for alvor skal præstere i kampene, er det nødvendigt at blande dine grundlæggende angreb og forsvarsfærdigheder med yderligere angreb og evner, der til fulde udnytter fjendens sårbarheder.

Retribution
Blink
Betaevner

Retribution

Når du udfører perfekte blokeringer mod fjendens angreb, bliver modstanderen slået ud af balance. Ved at parere fjendens angreb gentagne gange, tvinger du dem ud i en choktilstand. Når det sker, skal du holde trekant-knappen nede for at aktivere et "gengældelsesangreb".

Disse ødelæggende angreb forvolder stor skade og ender ofte med at slå fjenden ihjel. Ved stærkere modstandere, især dem med skjolde, kan du bruge deres angrebsstyrke mod dem og på den måde beskytte dig selv (da perfekte blokeringer neutraliserer skade fra angreb) og samtidigt gøre dem sårbare over for brutale gengældelsesangreb.

Blink

Nogle fjender kan udføre dødbringende angreb – inklusive store angreb, der dækker et stort område, eller angreb, der griber fat i modstanderen. Det er ikke muligt at blokere disse angreb. Hvis du vil undgå skade eller død, skal du undvige eller anvende "blink".

Et blink er en særlig form for teleporteringsundvigelse, der kun kan bruges mod dødbringende angreb. Udfør dette ved at skubbe venstre pind i fjendens retning og trykke på cirkel-knappen, i samme øjeblik som et dødbringende angreb skal til at blive udført.

Den særlige evne teleporterer dig direkte bag fjenden, så du både undgår skade og får mulighed for at udføre et brutalt modangreb.

Betaevner

Udover dine almindelige nærkampsangreb har du også en række særlige angreb, der kaldes "betaevner". Angrebene trækker på en begrænset forsyning af betaenergi, som du bygger op i kampe og bruger ved at holde L1 nede og trykke på en tilhørende knap (firkant, cirkel, kryds og trekant).

Færdighederne bruger forskellige mængder betaenergi, men har nogle unikke anvendelser, såsom slag, der ikke kan blokeres, eller store hug, der kan holde flere fjender i skak på samme tid. Du låser op for flere af disse færdigheder og opgraderer dem, du har i forvejen, undervejs i spillet. Vælg dem, der bedst passer til din spillestil, og brug dem med almindelige kombier, blokeringer og pareringer for at udslette dine fjender. 

7 TIPS TIL NYE SPILLERE

Hvis du kombinerer ovenstående råd med disse tips, skal du nok blive klar til at udfordre de dødbringende naytibaer.

  1. Vær aggressiv
    Selvom man sagtens kan spille defensivt i Stellar Blade, får du meget mere ud af at være aggressiv over for fjenden ved at holde dig tæt på dem, mens du undviger deres angreb i stedet for at løbe væk. På den måde kan du straffe deres angreb og sende dem i choktilstand.
  2. Læs fjenden
    Du kan ikke bruge samme angrebsstil mod alle fjender. Nogle fjender er nemmere at blokere og parere end andre, nogle skal man undvige, mens andre er hurtige og indhenter dig, hvis du forsøger at trække dig fra kamp. Undersøg fjendens angrebsmønstre, identificér deres svagheder, og udnyt EVEs styrker.
  3. Eksperimentér med kombier
    Dine grundlæggende kombier er ekstremt varierede – nogle er hurtige og aggressive, nogle indeholder værdifulde tilbagetrækningsmanøvrer, og andre er brutale springangreb. Undgå at hamre løs på samme knap og overvej i stedet, hvilke kombier er bedst egnet til at nedlægge en bestemt modstander.
  4. Eksperimentér med dit build
    Undervejs i spillet kan du låse op for nye færdigheder, samle på panser og opgradere dine våben. Find din spillestil ved at prøve dig frem, vælge, hvilke du vil låse op, og hvor du vil bruge dine kostbare opgraderingsmaterialer. Brug et øjeblik i kampene på at se, hvad der er tilgængeligt, så du kan udnytte dit build til fulde.
  1. Brug dine omgivelser
    Det er ikke kun våben, der kan give en fordel i kampe. Du har også mulighed for at bruge verden omkring dig. Der er genstande i verden, der kan eksplodere og skade modstanderne, hvis du rammer dem. Du kan også bruge de forskellige niveauer i landskabet til at angribe fjender fra oven og udføre brutale snigmordsangreb.
  2. Planlæg din position
    Det er sjældent en succes at holde stand, hvis du bliver angrebet fra flere forskellige vinkler. Skab den nødvendige afstand, blokér fjendens angrebslinjer (især ved langdistanceangreb), og angrib fjender i mindre grupper.
  3. Husk dine engangsgenstande
    Det siger sig selv, at der er en enorm fordel i at bruge engangsressourcer i farlige kampe. Op-knappen på retningsknapperne er knyttet til dine helbredelsesgenstande, mens ned-knappen er knyttet til dine engangsgenstande til kamp. Ved at holde den pågældende knap nede kan du hurtigt se og vælge forskellige genstande.

Køb Stellar Blade i PlayStation Store

Udgaver:

Standard Edition

  • Det komplette Stellar Blade™ til PS5®.

Demoversion af Stellar Blade™

    Digital Deluxe Edition

    • Det komplette Stellar Blade™ til PS5®.
    • Stjernekiggerdragt til EVE.
    • Halvindfattede briller til EVE.
    • Firdobbelt firkantede øreringe (EVE).
    • Stjernekiggertøj til Adam og Lily.
    • Stjernekiggerpakke til dronen.
    • 2.000 EP XP.
    • 5.000 guld i spilvaluta.
    Platform:
    PS5
    Udgivelse:
    25/4/2024
    Udgiver:
    Sony Interactive Entertainment Europe
    Genrer:
    Action, Oplevelse
    Stemme:
    Engelsk, Fransk (Frankrig), Italiensk, Koreansk, Portugisisk (Brasilien), Spansk, Spansk (Mexico), Tysk
    Skærmsprog:
    Arabisk, Dansk, Engelsk, Finsk, Fransk (Frankrig), Hollandsk, Italiensk, Japansk, Kinesisk (forenklet), Kinesisk (traditionelt), Koreansk, Norsk, Polsk, Portugisisk (Brasilien), Portugisisk (Portugal), Russisk, Spansk, Spansk (Mexico), Svensk, Thailandsk, Tyrkisk, Tysk
    Download af dette produkt er underlagt PlayStation Network Ydelsesbetingelser og vores Brugeraftale for software samt eventuelle specifikke tillægsbetingelser, der gælder for dette produkt. Hvis du ikke kan acceptere disse betingelser, skal du undlade at downloade produktet. Se Ydelsesbetingelser for at se flere vigtige oplysninger.

    Du kan downloade og spille dette indhold på den primære PS5-konsol, som er tilknyttet din konto (gennem indstillingen “Konsoldeling og offlinespil”), og på alle andre PS5-konsoller, når du logger på med den samme konto.

    Se Helbredsadvarsler for at få vigtige oplysninger om helbred, før du anvender dette produkt.

    Library-programmer ©Sony Interactive Entertainment Inc. Licenseret eksklusivt til Sony Interactive Entertainment Europe. Brugsbetingelser for software er gældende, læs de komplette brugsrettigheder på eu.playstation.com/legal.
    © 2024 SHIFT UP Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Udgivet af Sony Interactive Entertainment Europe.