EA SPORTS FIFA 20 sender 6 nye epokegørende funktioner ind på banen

1. Den mest omfattende FUT-mode til dato

FIFA Ultimate Team er stadig seriens mest populære mode, og FIFA 20 giver dig flere værktøjer til at skabe dit drømmehold fra tusindvis af spillere. Tag dit team online, og gå efter sejren, eller stil op imod andre hold med op til tre venner med couch play. 

Der er endnu flere måder, du kan skræddersy din trup på med nye kits, crests, stadiontemaer, fanbannere og fejringer, du kan åbne, mens alt omkring dit hold er nemt tilgængeligt fra en nydesignet holdskærm. Hold også øje med spritnye funktioner som:

Sæsonens målsætninger

Arbejd dig frem mod langsigtede belønninger og XP til dit Ultimate Team. Tag del i de daglige og ugentlige opgaver, og vær med til at planlægge sæsonens skiftende målsætninger for at optjene belønninger og opbygge dit team. 

FUT-venskabskampe

En ny og mere afslappet måde at spille FUT på med venner, såvel offline som online. Du behøver ikke længere bekymre dig om, at kontrakter, form, skader eller resultater bliver overført til din klubstatistik. Bare læn dig tilbage og gå i gang. 

FUT 20-ikoner

Fodboldens superstjerner er kernen i FUT, og FIFA 20 introducerer flere IKONER i absolut verdensklasse. I FIFA 20 slutter Real Madrids træner Zinedine Zidane, Arsenal-legenden Ian Wright, den italienske verdensmester Andrea Pirlo, Barcelona-træner Ronald Koeman og Chelseas vinder af UEFA Champions League Didier Drogba sig til truppen.

2. VOLTA FOOTBALL bringer gadefodbolden til FIFA

VOLTA FOOTBALL giver dig en helt ny FIFA-oplevelse med grænseløs energi og kulturen og stilen inden for gadefodbold, der tager dig med til legepladser, viadukter, bure og hustage over hele verden.

VOLTA FOOTBALL bruger den mægtige FIFA 20-motor og tilføjer elementer fra indendørs futsal med små hold, der gør det hurtigt, kreativt og let at tilpasse. 

VOLTA TOUR

Spil mod hele verden i offline single player-kampe mod hold, der er skabt af andre VOLTA-spillere. Når du vinder, får du lov til at rekruttere spillere fra det tabende hold, så giv aldrig op. 

VOLTA STORY

Tilpas og skab din egen spiller på en international rejse mod de allerbedste og med VOLTA World Championship i Buenos Aires på højkant. 

VOLTA LEAGUE

Gå online, og stil dig ansigt til ansigt med teams på tværs af divisioner for at rykke op eller undgå nedrykning. 

VOLTA KICK-OFF

Spil som dit foretrukne professionelle hold i venskabskampe på en række forskellige street football-baner. 

Dit VOLTA, dine regler

Tag kontrollen over det smukke spil med muligheden for at spille 3v3 Rush (uden målmænd), 4v4, 4v4 Rush, 5v5 eller Professional Futsal, og juster den type bane, du spiller på. 

”Volta er tilgængelig for helt almindelige spillere, men har samtidig den dybde, som erfarne spillere vil forvente.” 

- Jeff Anzmaa, producer 

Fem grunde til at spille Volta

Det er en helt ny måde at opleve FIFA på: På grund af de mindre arenaer og den tungere bold er det hurtigere og mere intenst end traditionel professionel fodbold, så en høj score er helt almindelig. Ikke noget med at holde på bolden – aflever og videre! 

Banderne tilføjer en ny dimension: Tilstedeværelsen af bander betyder, at bolden altid holdes i spil, men du kan også bruge dem til spektakulære trickskud, smarte afleveringer eller unikke fejringer.  

Du vil opleve mere action, selv som målmand: Hver side har maksimalt fem spillere, så alle er hele tiden i spil. Selv målmænd har lov til at forlade kassen, gå op imod andre spillere og ende som topscorer.

Licenserede hold kan også deltage: Hvis du nogensinde har drømt om at sætte Real Madrid op mod Manchester City i en five-a-side-kamp på en tagterrasse i Tokyo, så er det nu. Head-to-head er lige blevet meget mere intens. 

Mænd og kvinder kan spille sammen: For første gang i fodboldhistorien for videospil kan hold bestå af både kvindelige og mandlige spillere på samme tid, også alle de spillere, du selv skaber. Dine drømmehold kan blive til virkelighed. 

3. Spillernes AI er skarpere end nogensinde før

Gør det på alle måder til din sæson med et team, der tilpasser sig din foretrukne spillestil. FIFA 20 tager fodboldintelligens til et nyt niveau med AI, der forsøger at læse dine intentioner, positionere spillere bedre for at lukke et angreb eller skabe chancer. Manuelt forsvar bliver også finjusteret, hvis du ønsker større kontrol over dine bageste linjer. 

4. Helt nye muligheder giver dig mere kontrol på banen

Efterlad dine modstandere liggende i græsset – med forbedrede systemer kan du udbygge dit holds alsidighed, uanset om du laver et snedigt angreb eller afstiver et solidt forsvar. 

Angrebsdribling

Bliv mere dynamisk og adræt, når du rykker frem ad banen, snyder forsvarerne og blæser forbi dem i ekstrem fart eller ved hjælp af drilske skills. 

Koldblodig afslutning

Vær iskold foran målet i de afgørende én-til-én-situationer.  

Indstil boldføling

Tilføj et ekstra pift med denne særlige skill, der gør skud og afleveringer mere præcise – med risikoen at bolden bliver taget fra dig, hvis det tager for lang tid.

Kontrolleret tackling

Vind boldbesiddelsen tilbage, og øg dine chancer for at holde på bolden til et hurtigt modangreb.

5. Dødbolde kan straffe uforsigtige modstandere

Det nye frispark- og straffesparksystem reducerer uforudsigelige og inkonsekvente elementer og giver dig forbedret sigte, kraft, spin og timing. De nye stjernespilleres tilløb og animationer er også blevet tilføjet for det der ekstra personlige touch.

"Vi så videoer af Lionel Messi, der har denne her præcision med bolden, hvor han kan styre den, præcis som han vil.” 

- Shaun Pejic, gameplay-producer

6. Øget tilgængelighed til skill moves

I VOLTA FOOTBALL kan forenklede flick ups nu udføres ved at trykke på R3, mens L2 og R2 giver dig adgang til nogle af de rigtig smarte bevægelser i hver spillers repertoire, afhængig af den retning de står. Hvis du er mere traditionel anlagt, kan du stadig bruge den højre analoge pind.

Du skal ikke længere bare nøjes med at udføre dine gamle favoritfinter som body feints, elasticos og heel flicks, da der også er tilføjet nye moves, f.eks. feint and exit, lateral heel to heel og flair roulette.