De mest ventede spil til
PlayStation 5 i 2026

Opdag nogle af de bedste spil, der kommer til PS5 i det kommende år, inklusive spektakulære fortsættelser, tilbagevendende helte og helt nye eventyr.

Marvel's Wolverine

Nu kommer Marvel's Wolverine fra Insomniac Games, studiet bag den anmelderroste Marvel's Spider-Man-serie. Oplev vilde kampe og actionfyldte visuelle effekter som antihelten Logan, der søger efter svar i sin fortid i dette singleplayerspil kun på PS5-konsol.

©Marvel 2026

Grand Theft Auto VI

Jason og Lucia har altid været klar over, at de ikke har fået tildelt de bedste kort på hånden. Men da en ellers ligetil opgave ender galt, havner de på den mørkeste side af USA’s mest solrige plet midt ind i en kriminel sammensværgelse, der strækker sig over hele staten Leonida. Nu er de tvunget til at stole fuldt ud på hinanden, hvis vil slippe væk med livet i behold.

Onimusha: Way of the Sword

I spilseriens første nye indhold til hovedhistorien siden 2006 skal du igen gribe Onis stridshandske som den legendariske Miyamoto Musashi og afvørge truslen fra Genma. Kæmp dig vej gennem Edo-periodens faldne hovedstad Kyoto i en historie, der fusionerer vilde sværdkampe med mørk fantasy.

Dune: Awakening

Udforsk den åbne Arrakis, overlev mødet med sandorme, og afdæk mysteriet om de forsvundne Fremen i Dune: Awakening – et overlevelses-RPG, hvor du kan fordybe dig i det omfattende Dune-univers alene eller sammen med venner.

Call of Duty: Modern Warfare 4

Oplev krigsførelse uden grænser fra to perspektiver: Menig Park, en ung soldat der kæmper for overlevelse på frontlinjen under en nordkoreansk invasion, og kaptajn Price, operatøren der er blevet fredløs, som kæmper mod det system, han engang tjente.

Halo: Campaign Evolved

Den legendariske FPS-spilserie lander på PlayStation – genopbygget for en ny generation med online samarbejdsspil for fire spillere, nye missioner, våben, fartøjer, fjender med mere. Oplev oprindelseshistorien for Master Chief, en af spilhistoriens mest ikoniske figurer i denne genskabte, moderniserede kampagne, der er tro mod den originale.

Control Resonant

Efterforsk en paranormal katastrofe, der truer med at ændre virkeligheden i det nyeste kapitel i Remedy Connected Universe. Sving den formskiftende Aberrant-stav for at afværge trusler, og brug dine psykiske evner til at løse hjernevridende gåder.

Phantom Blade Zero

Afslør sandheden bag din mesters mord i et kung fu-punk-eventyr inspireret af wuxia-historiefortælling og kampsportsfilmens guldalder. Brug blændende kombinationer og over 40 forskellige våben til at bekæmpe rivaliserende snigmordere og give morderne, hvad de fortjener.

Silent Hill Townfall

Saml modet, og begiv dig ud i gaderne i St. Amelia i en klaustrofobisk ny Silent Hill-historie. Brug støjen fra dit CRTV-lomme-tv til at finde spor, der kan hjælpe dig med at overleve – men forstyr ikke de monstre, der lurer i tågen.

Resonance: A Plague Tale Legacy

Optrævl hemmelighederne på Minotaur’s Island i en original historie, der udspiller sig 15 år før A Plague Tale: Requiem. Udforsk to tidsperioder: Middelalderen og den minoiske tid, og brug din smidighed og snilde til at finde skatten, der er begravet dybt inde i labyrinten.

Rayman Legends Retold

Tag med Rayman og hans venner, når de vender tilbage til Glade of Dreams i en dristig genfortolkning af det anmelderroste platformspil. Udforsk en verden spækket med overraskelser alene eller sammen med op til tre venner – eller gå efter sejren i den nye og forbedrede Kung Foot-arena. 

Ace Combat 8: Wings of Theve

Gør dig fortjent til dine vinger i intense luftkampe på tværs af lagdelte skyformationer, der indfanger himlens storhed – og fare. Oplev spilseriens mest omfattende multiplayer-oplevelse, der byder på en virtuel luftbase, brugerdefinerede avatarer og en række forskellige spiltilstande.

MARVEL Tōkon: Fighting Souls

Få samling åp dit hold af legendariske Marvel-figurer i det ultimative 4-mod-4-kampspil. Udfør spektakulære kombinationer som Spider-Man, Captain America, Iron Man og mange flere i dette samarbejde mellem PlayStation Studios, Arc System Works og Marvel Games til PS5-konsoller og pc.

©Marvel 2026

The Blood of Dawnwalker

Debuttitlen fra Rebel Wolves, The Blood of Dawnwalker, er første kapitel i en helt ny rollespilssaga, som foregår i Europa i det 14. århundrede. Du balancerer på linjen mellem dag og nat som en vampyrisk Dawnwalker i et land, der er hærget af konflikt, sygdom og død.

Screenbound

Tænd for en håndholdt konsol ud over det sædvanlige, og oplev et todimensionelt actioneventyr. Løs gåder på tværs af to virkeligheder, hvor dine handlinger i den pixelerede 2D-verden på din Qboys skærm påvirker den stiliserede 3D-verden i det virkelige liv. 

Turok: Origins

Rejs gennem de dødbringende Lost Lands alene eller sammen med to andre Turok-krigere, når den legendariske serie vender tilbage. Opgradér dine våben med DNA fra faldne fjender, og brug dem mod dinosaurer, monstre og rædsler fra det ydre rum.

Alle titler har planlagt udgivelse i 2026 ved tekstens udgivelse. Udgivelsesdatoer for endnu ikke udgivne titler kan ændre sig og variere efter region. Tjek den relevante spiludgiver for at få de seneste oplysninger.