PlayStation.com

Pressemeddelelse

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

PLAYSTATION®4 (PS4™) SÆLGER 6,2 MILLIONER ENHEDER PÅ VERDENSPLAN I LØBET AF JULEN 2016

~PS4-software sælger 50,4 millioner eksemplarer i den samme periode,
UNCHARTED 4: A Thief’s End opnåede et samlet salg på mere end 8,7 millioner eksemplarer globalt ~

SAN MATEO, Californien, 4. januar 2017 – Sony Interactive Entertainment (SIE) offentliggjorde i dag flotte salgstal for computerunderholdningssystemet PlayStation®4 (PS4™) og dets tilhørende softwaretitler denne jul. Dette omfatter:

  • PS4 har solgt mere end 6,2 millioner enheder i løbet af julen 2016*1
  • PS4 har nu sammenlagt solgt mere end 53,4*2 millioner enheder på verdensplan pr. 1. januar 2017.
  • PS4-softwaresalget gik også godt i julen 2016 med mere end 50,4 millioner solgte eksemplarer*3 i detailforretninger verden over og via digitale downloads på PlayStation®Store pr. 1. januar 2017. UNCHARTED 4: A Thief’s End opnåede et samlet salg på mere end 8,7 millioner eksemplarer globalt*4 pr. 21. december 2016.

"Vi er meget taknemmelige for den overvældende opbakning fra vores fans og partnere, som har bidraget til at gøre denne jul til en af de bedste, vi nogensinde har haft," sagde Andrew House, øverste leder og administrerende direktør for Sony Interactive Entertainment.   "Vi vil stræbe efter at holde fast i denne fremgang i år ved at udvide udvalget af PS4-titler og skabe yderligere forbedringer af de revolutionerende spilleoplevelser på PlayStation VR*5 og den førsteklasses spilleoplevelse på PlayStation4 Pro*6, samtidig med at vi også udvider netværkstjenesterne. Vi arbejder ufortrødent videre med at gøre PS4 til det bedste sted til spil."

I øjeblikket er PS4-systemet tilgængeligt i 123 lande og regioner*7 på verdensplan.


*1  Antallet af detailsalg til forbrugere er anslået af SIE. PS4-salgsdata indhentet i Japan og Asien 21/11/2016 - 1/1/2017, indhentet i Nordamerika og Latinamerika 20/11/2016 - 31/12/2016 og indhentet i Europa 21/11/2016 - 31/12/2016.

*2   Antallet af detailsalg til forbrugere er anslået af SIE. Salgsdata indhentet i Japan 22/2/2014 - 1/1/2017, indhentet i Nordamerika 15/11/2013 - 31/12/2016, indhentet i Europa og Latinamerika 29/11/2013 - 31/12/2016 og indhentet i Asien 17/12/2013 - 1/1/2017. 

*3   Antallet af detailsalg til forbrugere er anslået af SIE. Salgsdata indhentet i Japan og Asien 21/11/2016 - 1/1/2017, indhentet i Nordamerika og Latinamerika 20/11/2016 - 31/12/2016 og indhentet i Europa 21/11/2016 - 31/12/2016.

*4   Inkluderer de globale salgsdata for både Blu-ray Disc-salgstal og digitalt salg.

*5   PlayStation®VR

*6   PlayStation®4 Pro

*7   Pr. 7/12/2016

Om Sony Interactive Entertainment

Sony Interactive Entertainment (SIE) er anerkendt som globalt førende inden for interaktiv og digital underholdning og er ansvarlig for PlayStation®-varemærket og den tilhørende serie af produkter og tjenester. PlayStation har leveret innovation til markedet siden lanceringen af den originale PlayStation i Japan i 1994. Serien af PlayStation-produkter og -tjenester omfatter PlayStation®4, PlayStation®VR, PlayStation®Vita, PlayStation®3, PlayStation®Store, PlayStation®Plus, PlayStation™Video, PlayStation™Music, PlayStation™Now, PlayStation™Vue, PlayStation®Original og populære PlayStation-softwaretitler fra SIE Worldwide Studios. SIE har sit hovedsæde i San Mateo i Californien og er et fuldt ejet datterselskab af Sony Corporation med globale funktioner og regionale hovedkvarterer i Californien, London og Tokyo.

 "PlayStation" er et registreret varemærke tilhørende Sony Interactive Entertainment Inc. "PS4" er et varemærke tilhørende samme virksomhed. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.