Vælg sprog

Ofte stillede spørgsmål

Oplysningerne på dette websted forudsætter brug af PS3™-systemsoftware version 1.60 eller nyere. Før du bruger et "Andre operativsystemer", skal du opdatere til den nyeste version af PS3™-systemsoftware.

Installationsprocedure for Boot Loader

SP.

Hvilken type lagrings- eller diskmedie skal jeg bruge til installationen?

SV.

Følgende lagrings- eller diskmedier kan bruges til installationen:

  • USB-lagerenhed (USB-flashdrev, USB-harddisk osv.)
  • Memory Stick™ *
  • SD-hukommelseskort *
  • CompactFlash® *
  • CD-R, CD-RW, DVD-R, DVD+R, DVD-RW, DVD+RW, BD-R, BD-RE

* En USB-kortlæser (medfølger ikke) eller en tilsvarende enhed kræves, når du bruger et PS3™-system, der ikke er udstyret med medie-slot. Desuden skal disse medier være formateret til FAT-filsystemet.

SP.

Har jeg brug for en pc til installationen?

SV.

Ja. Du har brug for en pc til at hente de nødvendige filer og gemme dem på lagrings- eller diskmediet. På nuværende tidspunkt kan webbrowseren til PS3™-systemet ikke bruges til at gemme hentet indhold i den ønskede mappe på mediet. Derfor kan mediet til installation af boot loader ikke forberedes uden en pc.

SP.

Meddelelsen "No applicable install data was found." vises.

SV.

Kontroller følgende:

  1. Er boot loader-filen gemt med følgende mappe-/filnavne på lagrings- eller diskmediet?
     /PS3/otheros/otheros.bld
  2. Er mediet indsat korrekt i PS3™-systemet?
  3. Er PS3™-systemsoftwaren version 1.60 eller nyere?

SP.

Skal jeg installere boot loader, hver gang jeg starter "Andre operativsystemer"?

SV.

Nej. Når boot loader er korrekt installeret, vil indstillingerne være gemt, selvom du slukker PS3™-systemet. Derfor behøver du ikke at installere boot loader hver gang. Dette gælder imidlertid ikke, hvis den boot loader-fil, der er installeret i systemets boot loader-lagerområde, er beskadiget af "Andre operativsystemer" eller af boot loader selv. Hvis det er tilfældet, skal du tænde for systemet ved at holde tænd-/slukknappen nede i ca. fem sekunder, indtil du hører et bip, og derefter tvinge PS3™-systemsoftwaren til at starte. Geninstaller boot loader, når "Standard System" er vendt tilbage til PS3™-systemsoftware,.

Start af "Andre operativsystemer"

SP.

Jeg kan ikke finde menupunktet "Standard System" i menuen til PS3™-systemsoftware.

SV.

Menuen "Standard System" vises ikke, før boot loader for "Andre operativsystemer" er installeret korrekt. Følg installationsvejledningen på dette websted for at fuldføre installationen af boot loader.

SP.

Jeg kan ikke vende tilbage til PS3™-systemsoftwaren efter at have brugt "Andre operativsystemer".

SV.

Metoden til at skifte fra "Andre operativsystemer" til PS3™-systemsoftwaren afhænger af, hvilken type "Andre operativsystemer" der er tale om. Kontakt ubyderen af det "Andre operativsystemer" for at få yderligere oplysninger. Hvis du tænder PS3™-systemet og holder tænd-/slukknappen nede i ca. fem sekunder, indtil der høres et bip, vil systemsoftwaren blive tvunget til at starte. Bemærk, at dette vil betyde, at skærmindstillingerne (videoindstillinger, skærmopløsning osv.) vender tilbage til standardindstillingerne.

Generelt

SP.

Hvilke typer "Andre operativsystemer" kan installeres?

SV.

Alle typer systemsoftware, som er udviklet til at køre på PS3™-systemet, kan installeres. Vi kan ikke give specifikke oplysninger om, hvilke typer "Andre operativsystemer" der er tilgængelige, da "Andre operativsystemer" og boot loader-programmer produceres og distribueres af tredjeparter.

SP.

Kan hele PS3™-systemharddisken bruges af "Andre operativsystemer"?

SV.

Nej. Der skal bibeholdes en partition på harddisken, som kan bruges af PS3™-systemsoftwaren. Derfor kan "Andre operativsystemer" ikke bruge hele harddisken.

SP.

Kan en boot loader fra "Andre operativsystemer" installeres, uden at der oprettes en partition til "Andre operativsystemer" inden for PS3™-systemets harddisk?

SV.

Ja. Hvis den installerede boot loader skal bruge PS3™-systemets harddisk, fungerer denne boot loader muligvis ikke efter hensigten. Kontakt udbyderen af boot loader for at få yderligere oplysninger.

SP.

Hvordan afinstallerer jeg "Andre operativsystemer" eller dets boot loader?

SV.

Kontakt udbyderen for at få yderligere oplysninger om, hvordan du afinstallerer "Andre operativsystemer". Du kan ikke afinstallere en boot loader fra "Andre operativsystemer", selvom den kan overskrives af en anden boot loader ved at følge installationsvejledningen på dette websted.